Hanoi er USA’s symbol på krig og fred

HANOI

Symbolikken er ikke til at tage fejl af. Den har været helt afgørende for beslutningsprocessen bag det amerikanske valg af Hanoi som mødested for det andet topmøde mellem Donald Trump og Kim Jong-un.

Et topmøde på verdensfredens vegne i den by, der gennem et par årtier symboliserede USA’s hovedfjende. Hanoi, kommunistpartiets og dets leder Ho Chi Minhs uindtagelige højborg, hvorfra Vietnamkrigen blev gennemført og førte til USA’s mest smertelige militære og politiske nederlag. I 1960’erne det strategiske og mytiske centrum for det lille lands kamp mod supermagten USA. Selv efter at være blevet tæppebombet af amerikanske B-52-maskiner var Hanoi tilsyneladende urokkelig i sin modstand.

I disse måneder for 50 år siden rasede krigen i den anden nordvietnamesiske Tet-offensiv, der kostede tusindvis af vietnamesere, amerikanere og koreanere livet. Sydkorea og Nordkorea sendte også soldater til fronterne på hver sin side, og mange kom hjem i kister, ligesom de unge amerikanere.

De millioner af døde og sårede, de nedbrændte landsbyer og napalmhærgede jungler og den dramatiske evakuering fra den amerikanske ambassade i Saigon i 1975 stod i skærende kontrast til scenerne i Hanoi denne februar dag i 2019. Omkranset af en massiv allé af flagsvingende vietnamesere rullede Donald Trumps sorte Cadillac, kendt som The Beast, op foran præsidentpaladset, hvor den amerikanske præsident blev modtaget af Vietnams præsident, Nguyen Phu Trong, med varme smil og håndtryk.

Modtaget af børn

Inde i modtagelseshallen stod grupper af flagsvingende børn, og med bombningen af Hanoi som referenceramme var det nærmest surrealistisk at se den amerikanske præsident låne et vietnamesisk flag fra et af børnene, svinge det i luften og i næste bevægelse give den vietnamesiske præsident et amerikansk flag i hånden. Muntert og uformelt. Et møde mellem venner.

Dødsfjenderne i Den Kolde Krigs største militære konflikt i et hjertevarmt møde under nedtællingen til et forsøg på at demontere en af samtidens farligste krudttønder. To præsidenter i faktuelle og stærkt symbolske situationer i en helingsproces, der har lagt gammelt fjendskab i graven. Mødet kulminerede med underskrivelse af en række handelsaftaler, der bl.a. også inkluderede salg af amerikansk militærudstyr til Vietnam.

Tydeligere kunne budskabet ikke skæres ud i realiteter i timerne før Trumps møde med Kim Jong-un. Mens sårene fra Vietnamkrigen er helet og har udviklet sig til venskab og tætte relationer, hænger den tilsvarende konflikt på Korea-halvøen stadig fast i Den Kolde Krigs morads. Koreakrigen endte med en våbenhvile i 1953 – et år før Vietnamkrigen brød ud, og et lille årti før USA’s involvering for alvor eskalerede.

Sidste delte nation

Parallellerne er nemme at få øje på. Vietnam og Korea er gamle kolonier underlagt henholdsvis Frankrig og Japan. Siden delt på hver sin side af frontlinjen i Den Kolde Krig og ramt af de ideologiske modsætningers forlængelse til en varm krig. Koreakrigen, der rasede i begyndelsen af 1950’erne, og Vietnamkrigen, der begyndte i 1954, men senere trak ud og først sluttede 20 år senere.

I begge tilfælde trådte USA ind på scenen i stedet for de gamle kolonimagter og optrådte – set fra Nordkoreas og Vietnams side – som de gamle koloniherrers forlængede arm. I amerikansk optik var det den frie verdens forsvar mod kommunismen.

Forskellighederne står lige så skarpt. Vietnam vandt krigen, og folket blev med magt genforenet under kommunistpartiets fulde kontrol. Koreakrigen endte uafgjort, og nationen Korea er i dag den sidste af Den Kolde Krigs delte nationer, som endnu ikke er blevet samlet.

Det genforenede Vietnam er et symbol på, hvordan en nation med den historie kan tilslutte sig det internationale samfund uden atomvåben og raketter – med USA som en troværdig partner og garant.