Menneskerettighedsdomstol afviser Mansours sag

Boghandleren fra Brønshøj får ikke sin sag prøvet ved menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Regeringen glæder sig over afgørelsen.

Artiklens øverste billede
Said Mansour blev sendt ud af Danmark i januar 2019, efter at Højesteret i 2016 fratog ham hans danske statsborgerskab og udviste ham for aldrig. Foto: Carl Redhead/Ritzau Scanpix

Et enigt dommerpanel i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har afvist en klage fra den terrordømte, tidligere danske statsborger, Said Mansour.

Det fremgår af en afgørelse fra domstolen torsdag.

Islamisten Mansour − også kendt som Boghandleren fra Brønshøj − blev for nylig tvangsudsendt til fødelandet Marokko efter et årelangt tovtrækkeri med det danske retssystem.

To gange var han blevet dømt for at opildne til terror, og i 2016 slog Højesteret fast, at han skulle fratages sit danske statsborgerskab og udvises for bestandigt. I december samme år klagede han over Danmark til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.

Den 59-årige far til fem hævdede, at fratagelsen af hans statsborgerskab og udvisningen til Marokko var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikler om henholdsvis retten til familieliv og forbuddet mod tortur. Desuden mente han, at den oprindelige dom for opfordring til terror knægtede hans konventionsbeskyttede ret til ytringsfrihed.

Men på alle tre punkter er hans klage nu blevet pure afvist.

Domstolen i Strasbourg konkluderer, at både udvisningen og fratagelsen af det danske statsborgerskab var berettiget, og at dommen ramte den rette balance mellem Mansours rettigheder og samfundets interesse generelt.

Det var forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen, der i sin tid indsendte klagen på vegne af sin klient. Har har nu læst udkommet:

»Det virker som en grundig, gennemarbejdet afgørelse, som vi tager til efterretning,« skriver han i en sms til Jyllands-Posten.

Vicedirektør i Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck, betegner afgørelsen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol som klokkeklar:

»Domstolen har foretaget en ganske grundig analyse af, hvordan sagen er blevet behandlet i det danske retssystem, og når frem til, at det er foregået efter alle kunstens regler,« siger hun.

Med afgørelsen sættes der punktum for et stykke retshistorie, der har strakt sig over mere end et årti. Mansour har fået behandlet sin sag ved samtlige instanser; fra byretten på Frederiksberg over Højesteret og nu Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Regeringen glæder sig

Udsendelsen af Mansour har været »meget vigtig prioritet« for regeringen. Både justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og udlændingeminister Inger Støjberg (V) glæder sig derfor over dagens afgørelse:

»Udsendelsen af Said Mansour til Marokko skete under iagttagelse af vores internationale forpligtelser, og jeg er selvfølgelig tilfreds med, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er enig i de danske myndigheders vurdering af sagen og afviser Said Mansours klage,« udtaler Støjberg i en kommentar.

De marokkanske myndigheder har flere gange anmodet om at få Mansour udleveret til retsforfølgelse, fordi han er mistænkt for at planlægge drab og terror i Marokko. Uden tilstrækkelige garantier om, at han ikke ville lide overlast, hvis han blev udleveret, kunne Danmark dog ikke udlevere ham. Og først i år kom afklaringen.

Den 4. januar blev Said Mansour sat på et fly og fløjet til Marokko, hvor han straks efter ankomsten blev anholdt og stillet for en undersøgelsesdommer.

Der hersker uklarhed om, hvad sigtelserne helt præcist går på. Marokkos ambassadør i Danmark har udtalt, at Mansour formodes medskyldig i et terrorangreb i Casablanca i 2003, men hans marokkanske advokat hævder, at det drejer sig om en anden terrorsag fra 2002.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ingen kommentarer til Mansours sag i Marokko. Inger Støjberg fastslår, at han har været Marokkos ansvar, siden han blev sendt ud af Danmark.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.