Terror udløste konspirationsteorier

PARIS

Franske politikere tog under en samling i parlamentet onsdag kraftigt afstand fra de konspirationsteorier, der midt under en af de største menneskejagter i fransk historie på en 29-årig morder dominerede de sociale medier i Frankrig.

En række medlemmer af protestbevægelsen De Gule Veste beskyldte åbent regeringen for at stå bag terrorangrebet med det formål at kvæle flere ugers folkelige demonstrationer imod præsident Macron og for højere lønninger.

En af lederne af De Gule Veste, Maxime Nicole, skrev på Twitter, at det er usandsynligt, at en terrorist, der vil begå et attentat, venter indtil kl. 20, når der er tre personer på gaden i Strasbourg. Hans tweet blev læst over 150.000 gange.

Andre skrev, at regeringens mål er at indføre undtagelsestilstand og forbyde demonstrationer, og nogle beskyldte Macron for at have udsendt sin fordømmelse endnu før angrebet. Selv om den simple forklaring er, at uret på Twitter er sat til amerikansk vestkysttid, det vil sige ni timer før Frankrig, druknede den i nye komplotteorier.

Andre medlemmer af De Gule Veste advarede dog mod at splitte bevægelsen med vilde teorier og i stedet respektere ofrene.

I parlamentet i Paris modtog politikeren Bruno Studer fra regeringspartiet La République en Marche stående bifald, da han i et følelsesladet indlæg opfordrede alle komplotister til at skamme sig og franskmændene til at stå sammen imod truslen fra terrorister.

»Julen bliver aldrig den samme i Strasbourg,« fastslog han med skælvende stemme.

»Gud er stor«

Skyderiet på julemarkedet, som fransk politi karakteriserer som et terrorangreb, skete tirsdag aften lidt før kl. 20, da den 29-årige franske vaneforbryder Cheriff Cherkatt åbnede ild mod tilfældige gæster.

To blev dræbt, en tredje er erklæret hjernedød, og 12 andre blev såret, heriblandt flere livsfarligt. Gerningsmanden var allerede da jagtet af politiet, der forgæves samme morgen forsøgte at anholde ham under efterforskningen af en sag om røveri og drabsforsøg.

Den 29-årige har hele 27 domme i Frankrig og Tyskland på sin straffeattest. Under indespærringen blev han ifølge myndighederne radikaliseret af yderligtgående islamister.

Selv om han aldrig tidligere er sat i forbindelse med terrorangreb, blev han i 2016 sat på efterretningstjenestens observationsliste over muligvis farlige ekstremister. Den såkaldte S-liste har 20.000 navne, hvoraf 4.000 skønnes at være farlige.

Frankrigs indenrigsminister, Christophe Castaner, har ikke fastslået noget præcist motiv, men øjenvidner har berettet, at den 29-årige råbte Gud er stor på arabisk, før han trykkede på aftrækkeren.

Det udelukkes ikke, at Cherkatt følte sig trængt op i en krog efter anholdelsen af flere af hans forbrydervenner tirsdag morgen.

Det er uklart, hvordan den 29-årige slap igennem den sikkerhedsring, som politiet hvert år opretter omkring det traditionsrige julemarked i Strasbourgs historiske centrum. Sikkerheden har været skærpet siden 2000, da myndighederne optrævlede en terrorgruppe, der planlagde at angribe julemarkedet.

Cherkatt åbnede ild med en semiautomatisk pistol mod intetanende gæster på markedet. Under to efterfølgende skudvekslinger med tililende soldater og betjente blev han såret i armen, men det lykkedes ham at slippe væk. 720 sikkerhedsfolk søgte hele onsdag med støtte fra to helikoptere efter gerningsmanden, der betragtes som farlig.

Danskere låst inde

Hele centrum i Strasbourg blev lukket ned tirsdag aften, og politiet bad gæster blive i sikkerhed i restauranter. Medlemmerne af Europa-Parlamentet, heriblandt flere danskere, fik først lov til at forlade bygningen ud på natten.

Socialdemokraten Jeppe Kofod beskrev ifølge Ritzau oplevelsen som chokerende og uhyggelig. Han fik meldingen om angrebet, mens han sad i et gruppemøde.

Stemningen var trykket, tilføjede han, og parlamentarikerne var optaget af, om deres kolleger, der allerede havde forladt bygningen, var nået sikkert hjem.

Den radikale Jens Rohde orienterede på sin Twitter-konto om, at situationen i byen var alvorlig, men at alle danskere var i god behold.

I Paris hævede præsident Emmanuel Macron alarmberedskabet på et timelangt krisemøde i indenrigsministeriet med en lille kreds af ministre og politifolk.

Frankrig har i lang tid nu levet med forhøjet alarmberedskab på grund af en serie terrorangreb uden fortilfælde. Siden 2015 er 246 blevet dræbt i terrorangreb i Frankrig.

De værste skete i november 2015, da 130 blev dræbt og 433 kvæstet, da en kommandogruppe af islamiske terrorister angrebet flere lokaliteter i Paris, heriblandt spillestedet Bataclan.

Frankrig terrorramt

Den 14. juli året efter blev 86 dræbt og 458 såret, da en lastbil massakrerede spadserende på strandpromenaden i den sydfranske by Nice.

Alene i år er fem personer blevet dræbt i attentater. Senest den 12. maj, da en mand blev dræbt og fire såret under et knivangreb i turistområdet ved operaen i Paris. Den 20-årige gerningsmand, Khamzat Azimov, blev efterfølgende dræbt af politiet.

Fra onsdag nat vil politiet oprette ekstra sikkerhed ved offentlige pladser og tæt befærdede områder i flere franske byer. Men bebudede demonstrationer med De Gule Veste for femte weekend i træk i Paris er ikke blevet forbudt.

Bombe i Storbritannien

I Storbritannien lykkedes det tilsyneladende natten til onsdag at forhindre et juleattentat. Omkring 100 svært bevæbnede antiterror-betjente stormede et hus i en stille gade i Newcastle upon Tyne og anholdt en 33-årig mand, der mistænkes for at planlægge et bombeangreb i dagene op til jul.

Under operationen evakuerede politiet flere naboer og sikrede sig, at elever fra en nærliggende skole ikke kom tæt på den 33-åriges hus under ransagningen.