Borgerkrigen kaster stadig mørke skygger over Sri Lanka

OBS: Denne artikel er fra oktober 2018.

BANGKOK

Ni år efter at være blevet hyldet som helten, der afsluttede den næsten tre årtier lange borgerkrig, er Sri Lankas stærke mand, ekspræsident Mahinda Rajapaksa tilbage i magtens centrum efter et blødt politisk kup.

Sri Lankas præsident, Maithripala Sirisena, fyrede i fredags den siddende regering under ledelse af Ranil Wickremesinghe, opløste midlertidigt parlamentet og udnævnte Mahinda Rajapaksa til posten som premierminister. Men Wickremesinghe har protesteret og kaldt magtskiftet forfatningsstridigt. Han nægter at forlade sin post og kræver parlamentet indkaldt for at dokumentere, at han stadig kan mønstre et flertal.

Det har den nye magtfulde duo afvist. I stedet har den lovet at indkalde parlamentet den 16. november med det formål at udskrive nyvalg på en endnu ikke nærmere fastsat dato.

Udviklingen har udløst en politisk krise, der kan føre til uroligheder og en nedsmeltning af de demokratiske processer.

I søndags talte den nye premierminister for første gang offentligt. Han lovede snarlige valg til de regionale råd og parlamentet. Samtidig sagde han, at regeringens mål er, at »bringe landet ud af den nuværende økonomiske, politiske og sociale krise«.

Anspændt situation

Situationen er flydende og anspændt. Der har været både blodige og voldelige episoder i hovedstaden Colombo i forlængelse af magtskiftet og daglige demonstrationer i gaderne under ledelse af medlemmer fra den afsatte regering. To tv-stationer blev stormet i de første timer efter meddelelsen om regeringsskiftet fredag aften, og i søndags døde mindst en person under skyderier i olieministeriet, da den afsatte olieminister forsøgte at få adgang til sit kontor.

Det er en magtkamp mellem familiære ansigter og politiske grupperinger, som har præget nationens politik i årtier. Som regel med nogle skarpe sving undervejs, når magten er skiftet. Men det er første gang i nationens moderne historie, at en siddende regering er blevet fyret på et tvivlsomt konstitutionelt grundlag – og har nægtet at afgive magten.

Den nye konstellation af præsident og premierminister er i sig selv mere end almindeligt overraskende og et symbol på, at i politik kan alt ske. Oprindelig var Sirisena og Rajapaksa medlemmer af samme parti. Men i 2014 meldte præsident Sirisena sig ud og stillede op som modkandidat til Rajapaksa ved præsidentvalget i 2015 i en alliance med den nu fyrede premierminister Wickremesinghe. Han vandt og intonerede et juridisk opgør med Rajapaksa, som de to samstemmende beskyldte for omfattende korruption, nepotisme og krigsforbrydelser under borgerkrigen.

Et par af de alvorligere korruptionssager skulle behandles ved domstolene i de kommende uger. Det samme skulle sagerne med forbindelse til borgerkrigen både i forhold til omkring 10.000 forsvundne mennesker og i forhold til erstatningskrav og de forbrydelser, som Rajapaksa og hans daværende regering er blevet beskyldt for.

Hele det juridiske, moralske og politiske efterspil er blevet syltet godt og grundigt siden, så indicierne for, at de tamilske guerillaer og ledere blev myrdet med koldt blod i krigens slutfase, er aldrig blevet hverken be- eller afkræftet.

De mange interessegrupper, der arbejder i det felt, frygter, at sagerne nu bliver skrottet, og at de politiske forandringer i virkeligheden handler om at forhindre et retsopgør.

Tynd begrundelse

Begrundelsen for kuppet er papirtynd. Præsident Maithripala Sirisena hævder, at en ikke navngiven minister i den gamle regering var involveret i et mordkomplot imod ham og brugte også vage formuleringer omkring økonomien som argument.

»På grund af de politiske og økonomiske problemer og et stærkt komplot for at myrde mig var mit eneste alternativ at udnævne ekspræsident Mahinda Rajapaksa til premierminister og bede ham forme en ny regering,« forklarede præsidenten sine landsmænd i en officiel tale 48 timer efter omvæltningerne.

Udviklingen har fået alarmklokkerne til at ringe i hele det internationale samfund. Bekymringen for demokratiets tilstand er udtalt. Tirsdag mødtes FN’s lokale repræsentant, Hanna Singer, med præsident Sirisena, som forsikrede hende, at processen er forløbet »inden for demokratiske rammer« og »i henhold til forfatningen«. Hun lovede til gengæld, at FN ikke vil standse støtten til den nationale genopbygning trods det pludselige regeringsskifte.

Sri Lanka har været inde i en fredelig og positiv udvikling, siden oprørsgruppen De Tamilske Tigre blev løbet over ende i nogle blodige forårsmåneder i 2009 efter tre årtiers til tider succesfulde kamp mod styret i Colombo.

Med undtagelse af den gamle kolonimagt Storbritannien har den øvrige verden afholdt sig fra en direkte kritik. USA støtter den afsatte premierministers krav om en øjeblikkelig indkaldelse af parlamentet. EU og FN taler om at undgå vold og fastholde de demokratiske processer.

Under en forespørgsel i det britiske parlament bekræftede den britiske udenrigsminister, Jeremy Hunt, derimod på regeringens vegne, at den fortsat anerkender Ranil Wickremesinghe som premierminister og sagde samtidig, at den britiske regering ser på situationen med stor bekymring. Sri Lanka var i over hundrede år en britisk koloni, og Storbritannien har stadig tætte politiske og økonomiske forbindelser til landet.

Imens repræsentanterne fra den fyrede regering demonstrerer, er Rajapaksa begyndt at udnævne ministre i sin nye regering. Men usikkerheden hersker og har forplantet sig til de finansielle markeder. Rupien og aktiemarkedet falder og nationens kreditværdighed er under pres. Usikkerhed og uforudsigelighed vil herske, indtil det står klart, om parlamentet samles den 16. november, og om et nyvalg får lov til at finde sted på demokratiske præmisser.

Frygten for en åben voldelig konflikt blev kanaliseret ud af parlamentformand Karu Jayasuriya. Han afviser at anerkende den nye premierminister og har advaret om, at med mindre parlamentet bliver indkaldt nu, kan det politiske skisma udvikle sig til et blodbad.