Fortsæt til indhold
International

Dele af Sydafrika er en »krigszone« - 56 mord om dagen

I Sydafrika har politiet mistet kontrollen med flere områder i landet, og mordraten er steget med 30 pct. Politiministeren siger, at han mangler omkring 62.000 betjente.

I skyggen af Taffelbjerget, omkranset af kilometerlange sandstrande, ligger Sydafrikas største turistmagnet, millionbyen Cape Town - som også er landets mordhovedstad.

I det seneste år, til og med marts 2018, er 56 mennesker blevet myrdet i Sydafrika - om dagen. Og ifølge embedsmænd er antallet af drab steget med 30 pct. i løbet af de seneste seks år.