Hun så ildtornadoerne i horisonten - pludselig var de ved huset
Brandsæsonen er kun lige begyndt, men i det nordlige Californien kæmper brandfolk allerede med en af de værste brande i statens historie. Statens guvernør advarer om, at det er det nye normale.
REDDING, CALIFORNIEN
»Åh, min Gud.«
Heather Croom, 43 år, kigger ud over dalen igennem vinduet fra passagersædet i min bil.
Dalen står sortsveden og bar. Det, der en gang var træer, er nu stubbe, der stikker op af jorden som forvredne kropsdele. Der er intet grønt tilbage.
Vi er på vej op til Heather Crooms hus i udkanten af Redding godt 300 km nord for…