Fraklip fra Rusland: I byen, der hed Stalingrad, holder den store krig aldrig op
Det værste slag på russisk jord under Anden Verdenskrig bliver aldrig glemt i byen, hvor det stod.
Fra sovjetisk hold var over en million mand involveret i det dramatiske slag, et afgørende vendepunkt i Anden Verdenskrig, der krævede kolossale ofre på begge sider af fronten.
Stalingrad var strategisk vigtig, bl.a. fordi en sejr her kunne give Nazityskland adgang til oliefelter i Sydrusland og Kaukasus, men den havde også stor symbolsk betydning – for byen ved den store russiske flod havde siden 1925 båret sovjetlederen Josef Stalins navn.
I dag hedder den Volgograd, men slaget bliver aldrig glemt i den store millionby, hvor VM også skal forbi lige om lidt.
Jyllands-Postens reportagehold med korrespondent Poul Funder Larsen og fotograf Gregers Tycho er nået til Volgograd på deres tur fra Moskva til Sortehavet forud for VM i fodbold. Læs hele deres reportage og se billederne i artiklen her: