Før Putins indsættelse kæmper Kremls fløje om retten til riget

MOSKVA — Kort efter uret over Spasskij-porten på Den Røde Plads har slået 12 slag mandag middag, vil præsident Vladimir Putin træde ind i Kreml-paladset for at blive genindsat i sit embede.

Foran ham ligger en periode på seks år frem til 2024, som han sikrede sig med en storsejr i det russiske valg i marts. Officielt bliver det den 65-årige præsidents fjerde periode – reelt har Putin haft magten i Rusland siden efteråret 1999.

Man vil forsøge at fremmane fornemmelsen af historiens vingesus i Kremls pragtfuldt udsmykkede sale, hvor op til 5.000 inviterede ventes at være på plads. Udover hele det officielle Rusland er der også – i et brud med traditionen – inviteret frivillige fra Putins valgkampagne, hvilket skal give ceremonien et pust af ungdommelig friskhed.

Ved tidligere indsættelser har Putin kørt i bilkortege gennem Moskva, men da moskovitternes entusiasme i at møde op for at vinke til præsidenten har vist sig noget begrænset, har man denne gang sløjfet denne del af programmet.

»Han kører kun inde i selve Kreml. Der bliver ikke lukket nogen veje. Der kommer ikke trafikpropper på grund af kortegen,« lover Sergej Markov, en Kreml-loyal analytiker.

Den nedtonede og modificerede ceremoni kan være tegn på et stilskifte i Kreml, og den rimer godt med en nøgtern stemning i samfundet, der har lagt euforien i forbindelse med annekteringen af Krim i 2014 bag sig.

Putins seneste præsidentperiode – siden valget i 2012, der udløste store protester mod valgsvindel – har primært været præget af økonomisk krise og skærpet konfrontation med Vesten.

Spørgsmålet er, om den nye periode kommer til at ændre på dette, eller bare bringer mere af det samme.

Indenrigspolitisk har Putin ikke umiddelbart meget at frygte, selv om både liberale og kommunistiske modstandere af styret i weekenden demonstrerede i Moskva og andre russiske byer.

De liberale aktioner, indkaldt af Putins argeste modstander, Aleksej Navalnyj, under parolen »han er ikke vores zar«, udløste massearrestationer, men oppositionens folkelige gennemslag er begrænset.

Trussel om militærkup

Bag Kremls mure kæmpes der til gengæld hårdt mellem tilhængere af en kurs, der skal begrænse oprustningen og nedtone de udenrigspolitiske modsætninger, for at tiltrække vestlig kapital og få ophævet sanktioner – og så de hardlinere, der ønsker øgede militærbevillinger og en fortsat konfrontation med Vesten.

Analytikeren Sergej Markov – hvis sympatier primært ligger hos Kremls høge – vurderer, at der i den kommende tid vil være fokus på økonomisk og social udvikling.

»I Putins nye periode skal Rusland tage et spring fremad mod fremtiden og blive meget moderne,« lyder ambitionen ifølge ham.

Det kunne tyde på, at den liberale fløj i den russiske regering måske styrkes, når Putin de kommende dage skal sammensætte sit hold.

Men der er stærke kræfter i militæret og sikkerhedstjenesterne, som vil gøre alt for, at dette ikke sker.

»Den indenrigspolitiske spænding i Rusland har ikke været højere de senere år,« vurderer den uafhængige russiske militæranalytiker Pavel Felgenhauer over for det ukrainske medie Apostrophe.

»Jeg vil endda ikke udelukke et militærkup i Rusland. Det er måske en meget usandsynlig udvikling, men helt at udelukke den, kan man ikke,« siger han.