Fortsæt til indhold
International

Hamas opfordrer til oprør mod Israel efter Trumps Jerusalem-tale

Hamas opfordrer til ny intifada imod Israel efter Trumps anerkendelse af Jerusalem som israelsk hovedstad. Voldelige protester finder sted i Gaza og på Vestbredden.

KAIRO — For mange israelere var torsdag en glædens dag, hvor USA’s officielle anerkendelse af Jerusalem som deres hovedstad blev fejret.

For palæstinenserne var det en bitterhedens dag, og i Gaza opfordrede lederen af den islamistiske gruppe Hamas, Ismail Haniyeh, til en ny intifada – et nyt palæstinensisk oprør – imod »den zionistiske fjende« Israel.