Nye uroligheder i vente: Kenyas højesteret stadfæster Kenyattas sejr
Præsidentomvalget i sidste måned bliver ikke annulleret, afgjorde Kenyas højesteret mandag. Oppositionen, som boykottede valget, afviser dommen.
KAIRO — Kenyas højesteret stadfæstede mandag præsident Uhuru Kenyattas valgsejr i sidste måneds præsidentomvalg.
De seks højesteretsdommere vedtog enstemmigt at afvise to begæringer fra menneskerettighedsaktivister og en parlamentariker, som krævede omvalget den 26. oktober erklæret ugyldigt – bl.a. fordi det ikke blev gennemført i alle Kenyas 291 valgkredse.