• Opdateret 19/04/2015 kl. 17:22

Ubekræftet video: Islamisk Stat likviderer kristne

Videoens ægthed er ubekræftet. Den islamistiske gruppe har tidligere udsendt videoer, som siden er bekræftet.

En video fra Islamisk Stat viser angiveligt likvideringer af to grupper etiopiske kristne i Libyen, skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.

Det er ikke bekræftet fra officielt sted, om den 29 minutter lange video er ægte. I en tekst på billederne hedder det, at de dræbte "følger fjenden Etiopiens kirkes kors."

Der skal være tale om to grupper kristne. Den ene gruppe er blevet tilbageholdt i den østlige del af Libyen, og den anden i syd.

En maskeret militant ses på videoen svinge en pistol og udsige en trussel mod kristne, som ikke vil konvertere til islam.

Videoen viser cirka 30 likvideringer.

En talsmand for den etiopiske regering siger søndag eftermiddag ifølge nyhedsbureauet Reuters, at myndighederne ikke er i stand til at bekræfte, om etiopiske borgere er blevet likvideret.

Regeringen fordømmer samtidig den "barbariske handling".

- Vi fordømmer på det kraftigste sådanne barbariske handlinger, uanset om det er etiopiere eller ej, siger landets kommunikationsminister, Redwan Hussein, til det franske nyhedsbureau AFP.

Det står ikke klart, hvem de bortførte er, og præcis hvor mange, som bliver likvideret.

Videoen indeholder også en passage, hvor man hører syriske kristne forklare, at de for at slippe med livet i behold får valget, enten at konvertere til islam eller betale en skat. De vælger det sidste.

Videoen, som er udsendt af IS-mediet al-Furqan, viser, at den ene gruppe etiopiere bliver skudt, mens islamisterne skærer halsen over på etiopierne i den anden gruppe.

Den ekstremistiske gruppe, som fører krig i Irak og Syrien, holder også til i Libyen, hvor gruppen tidligere har eksekveret likvideringer.

I februar blev 21 koptiske egyptere likvideret på en strand i Libyen.

Flere militante og islamistiske grupper i Libyen har svoret Islamisk Stat troskab og støtte.

Islamisk Stat har siden sidste sommer udsendt flere videoer, hvor bødler enten skærer halsen over på fanger, eller skyder dem. I mindst et andet tilfælde er en fange blevet brændt levende.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.