Derfor var alle "Charlie", mens ingen talte om massakren i Nigeria
17 dræbte i Paris fik hele verden til at græde, mens hundredvis af dræbte i Nigeria blev mødt med tavshed.
Der gik ikke ikke mange minutter, fra to gerningsmænd trængte ind i Charlie Hebdos redaktionslokaler i Paris og dræbte 12 personer, til landets præsident Francois Hollande befandt sig på stedet og talte til verden om terrorhandlingen.
Men et næsten samtidigt og langt mere drabeligt terrorangreb i det nordlige Nigeria foregik over flere dage uden større opmærksomhed.
Ifølge de første meldinger blev 2.000 personer dræbt, da terrorgruppen Boko Haram angreb byen Baga og de omkringliggende byer den 3. januar. I første omgang blev en militærbase ved Baga indtaget, og få dage efter vendte terroristerne tilbage og dræbte civile over tre dage.
Øjenvidner fortalte om bunker af lig. Den 38-årige fisker Yanaye Grema, som gemte sig i Baga i tre dage, formåede at slippe væk i ly af mørket.
"Over fem kilometer blev jeg ved med at træde på døde kroppe," berettede han efterfølgende til nyhedsbureauet AFP.
I dagevis herskede der voldsom tvivl om, hvor mange, der var blevet dræbt, men ingen officielle kilder stod frem for at give klarhed.
Fra Nigerias præsident, Goodluck Jonathan, lød der tavshed, når det gjaldt hans eget land, mens han gerne brugte ord på at kommentere situationen i Paris.
Umiddelbart efter angrebet i Paris udsendte han en pressemeddelelse, hvor han fordømte "det nedrige terrorangreb". Og landets finansminister Ngozi Okonjo-Iweala tweetede under hashtagget #JeSuisCharlie: "Vi er ét med Frankrig i sorg".
Journalister prøvede forgæves at få fat i myndighedskilder, der kunne kaste lys over Nigerias egen terrortragedie, og BBC Radio beretter, hvordan det endelig lykkedes lokale reportere at fange landets forsvarschef Alex Badeh adskillige dage efter angrebet.
På lydoptagelsen hører man forsvarschefen bekræfte, at der har været et angreb, men derefter lyder det fra Badeh, som er på vej ind i sin bil:
"Bare rolig, vi er i gang."
Og tirsdag, 10 dage efter angrebet blev indledt, lød det endelig fra forsvarsministeriet, at dødstallet ikke overstiger 150 personer, blandt dem flere terrorister. Ved samme lejlighed langede talsmanden for ministeriet ud efter pressen for at have overdrevet.
Men spørger man Holger Bernt Hansen, professor emeritus på Afrikastudier ved Københavns Universitet, har den nigerianske regering det til gengæld med at underdrive.
"150 er et meget lavt tal, og det følger den uheldige praksis, man har med at sige, at så slemt var det ikke, og samtidig fremhæve den nigerianske hærs indsats. Det reelle tal er næppe 2.000, men det ligger i hvert fald i flere hundrede, og de 150 svarer efter min vurdering slet ikke til virkelighedens verden," lyder det.
Hvorfor vil man underdrive tallet?
"Nigeria er meget sårbar, når det gælder hæren, for man er vant til, at hæren plejer at være et effektivt instrument, og den har deltaget i fredsbevarende missioner i bl.a. nabolandene, hvor den har haft en håndfast effektivitet, og derfor har det været overraskende, at hæren har været meget svag over for Boko Haram."
I forbindelse med angrebet på Baga, indtog Boko Haram en militærbase i området, og lokale embedsmænd har fortalt, hvordan soldaterne stak af, siger Holger Bernt Hansen.
"Og det har man set mange andre steder. Militæret tøver med at give sig i kamp med Boko Haram og siger selv, at man ikke har udstyr, som kan matche Boko Harams. Det har ført til kritik, og derfor forsøger man altid at forsvare hæren og sige, at den gør sit bedste, så militæret ikke bliver så utilfreds, at man vælger at overtage magten."
Samtidig har Sydafrikas myndigheder netop blokeret for en våbenaftale mellem Nigeria og et sydafrikansk firma, fordi man ikke have fået den nødvendige tilladelse.
Også USA nægter at sælge våben til landet, fordi det efter amerikansk lov er forbudt, når det pågældende militær har været indblandet i alvorlige brud på menneskerettighederne.
Ifølge Human Rights Watch har nigerianske styrker i kampen brændt huse ned, dræbt og udøvet vold imod personer, som mistænkes for at støtte Boko Haram, mens andre ganske enkelt er forsvundet.
"Det har også ført til, at lokalbefolkningen har været i tvivl om, hvem man skal være mest bange for; Boko Haram eller hæren?," siger professoren.
At Nigeria står over for et præsidentvalg den 14. februar, gør ikke situationen lettere.
"Den siddende præsident, Goodluck Jonathan, som søger genvalg, er kristen og fra syd, mens man i nord mener, at det er deres tur til at få en muslim ind i billedet. Og hvis præsidenten indrømmer omfanget af landets problemer, åbner det samtidig op for, at nogle kan sige, at det er regeringens skyld, og at den ikke har gjort nok. Derfor nedtoner man problemet og er ikke umiddelbart villig til at modtage hjælp," forklarer Holger Bernt Hansen.
Det samme skete, da den nigerianske regering i oktober påstod, at man havde indgået en våbenhvile med Boko Haram. Noget, som terrorgruppen, benægtede.
Boko Haram betyder vestlig uddannelse er en synd. Den islamistiske, militante gruppe blev oprettet i 2002 i Nigeria og har som mål at indføre sharia i hele landet. Siden 2009 har Boko Haram udført massakrer og bortførelser i skoler, kirker og landsbyer hovedsageligt i det nordøstlige Nigeria.
Gruppen har dog også udvidet sine aktiviteter til dele af Tchad, Niger og Cameroun.