Præsidenten kan sidde, til han er 99. Det afslører noget skørt om verdens yngste kontinent
I Cameroun er verdenst ældste præsident blevet genvalgt. Det er et ekstremt eksempel på noget ganske normalt på verdens yngste kontinent. Og det har konsekvenser.
Paul Biya har prøvet noget, der er få i verden forundt.
Han har vundet otte valg – alle til præsident.
Og selvom det har givet ham indtil videre 43 år ved magten i Cameroun, så er det end ikke halvdelen af præsidentens liv, der er gået med det job.
For Paul Biya er 92 år. Han er verdens ældste præsident.
Og så er han Afrikas bedste eksempel på en voldsom skævvridning, der kan true med at sætte ild i gaderne.