Fortsæt til indhold
Afrika

En religiøs kults masseselvmord efterlader nation i chok

I Kenya graver man stadig lig op, efter en religiøs kult sultede sig ihjel i håb om at møde Jesus. Kultlederen sidder bag tremmer, tiltalt for at have beordret masseselvmordet. Nu spørger landet sig selv om, hvordan det nåede så vidt.

Dybt inde i skoven ventede kulten på Herrens komme. Rejsen til himmeriget havde kultlederen angiveligt planlagt i tre faser af kollektivt selvmord.

Først skulle børnene sultes ihjel, efterfulgt af kvinderne og de yngre mænd, hernæst de ældre mænd og til sidst kultlederen, Paul Nthenge Mackenzie, selv.