Mindst 17 mennesker er omkommet i natklubbrand i Cameroun

Natklubgæster i Yaoundé troede fejlagtigt, at en række eksplosioner på en natklub var et fyrværkerishow.

Mindst 17 mennesker er omkommet i en brand på en populær natklub i Camerouns hovedstad, Yaoundé. Flere andre er kvæstet.

Det oplyser regeringskilder søndag, skriver nyhedsbureauet AP.

Tragedien sker, mens det centralafrikanske land er vært for tusindvis af fodboldspillere og fans fra hele kontinentet, som er samlet til den månedlange turnering Africa Cup of Nations (ANC).

I en udtalelse fra den camerounske regering står der, at branden brød ud på Livs Nightclub i kvarteret Bastos i Yaoundé. Branden forårsagede en række eksplosioner.

Ansatte på natklubben fortæller, at der var tale om en kortslutning, som gæsterne i første omgang fejlagtigt troede var et fyrværkerishow.

Eksplosionerne indtraf, da ilden spredte sig til et sted, hvor der blev opbevaret madlavningsgas. Dette forårsagede panik blandt gæsterne.

Foruden de dræbte er flere mennesker kvæstet og bragt til hospitalet, oplyser regeringen.

Ifølge avisen Cameroon Tribune er syv mennesker bragt til hospitalet med ambulance. Nogle modtager behandling for tredjegradsforbrændinger.

I en udtalelse maner Camerouns præsident, Paul Biya, til ro og forsikrer spillere og fans om, at de er i sikre hænder.

Der deltager 24 hold i Africa Cup of Nations. Turneringen skulle have været afholdt i 2021, men blev udsat som følge af coronapandemien.

Som den første nation blev Burkina Faso søndag klar til kvartfinalerne.

Det blev en kendsgerning efter en meget dramatisk straffesparkskonkurrence mod Gabon, hvor begge hold sparkede ni gange, inden vinderen var fundet.

Burkina Faso endte med at vinde samlet 8-7 efter 7-6 i straffesparkskonkurrencen.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.