Fortsæt til indhold
Indland

Det spøger på diskoteket

Med mediet Marion Dampier-Jeans som guide besøgte vi diskoteket Absalon på Strøget på jagt efter spøgelser. Vi så ingen, men vi mærkede dem.

Af BODIL KROGH

Pludselig ser fotografen syg ud. Han har det skidt. Han har voldsom hovedpine, og det er alt for varmt. Han kan knap komme op ad trappen, selv om den hverken er særlig stejl eller lang. Han siger ikke noget om det, affærdiger det som noget pjat.

Men han var ikke den eneste, der fik det skidt. Lige på dét sted og med stort set de samme symptomer.

Vi er på ghost tur i diskotek Absalon på Strøget, på sporet af ånder og spøgelser og mærkelige hændelser. I spidsen går det dansk-engelske medie Marion Dampier-Jeans, der for nogle år siden medvirkede i TV2 Zulus serie "Åndernes Magt". Dengang besøgte hun også huset, der nu rummer diskoteket. Og det var en voldsom oplevelse, fortæller hun den flok, der har meldt sig til en spøgelsestur i ghosttour.dk's arrangement.

Fælles interesse

Det er en blandet skare, men dog fælles om nysgerrighed og for nogle direkte interesse i den åndelige verden. Og hvem er bedre til at guide sådan en tur end Marion, der åbent, frejdigt og forbløffende humoristisk og jordnært fører os ind i denne usynlige verden?

»Danskerne er blevet meget mere åbne over for det spiritistiske,« konstaterer hun og tilføjer, at Hollywood kan tilskrives en del af æren for det med film som "Ghost", den med Whoopy Goldberg som fupmedie, der får sin sag for, da afdøde Patrick Swayze bruger hende til at skabe kontakt til sin enke, Demi Moore.

»Den film er så tæt på det spiritistiske, som man kan komme,« siger hun.

Og har man set filmen, er man ikke helt tryg ved sådan en melding.

Nordens mest hjemsøgte

Vi står i et lavloftet lokale, 30 mennesker og med Marion i spidsen. Hun fortæller om husets historie, det er omkring 200 år gammelt, men det, der er virkelig interessant, er stedet. I denne del af Strøget og de omliggende gader lå i 1100-tallet en kirke og kirkegård i landsbyen Havn. Senere blev kirken udbygget og fik navnet Sankt Clements. I 1530 sløjfedes kirken og kirkegården; stenene fra kirken blev brugt til Vor Frue Kirke, og allerede 10 år efter byggede man ovenpå kirkegården, som man bare lod ligge.

Det betyder, at vi den dag i dag går oven på knogler og gamle grave, når vi er i den del af byen. At det især er huset, hvor diskotek Absalon i dag bor, der hjemsøges, er der ingen forklaring på, men det regnes for Nordens mest hjemsøgte hus, og det besøges af folk, spiritister og medier, fra hele Norden.

Ghostbusters

Mens vi står og lytter til Marion, går nogle mænd stilfærdigt rundt imellem os. De er udstyret med noget, der ligner blinkende røde baglygter til en cykel. Sommetider lyser lygten ikke, og til andre tider blinker den heftigt.

Magnetfelter

En af mændene er ubehageligt interesseret i mig. Hans lygte blinker ivrigt, når han peger på mig.

»Det er en EMF, der måler magnetfelter,« forklarer Ole Birkholm, der sammen med et par kolleger fra Paranormal Efterforskning har taget teknikken til hjælp for at spore husets ånder.

Helt naturligt risler det mig koldt ned ad ryggen. Jeg bliver endda svimmel. Men da mine håndrygge, som vender bort fra mig, da jeg står med hænderne foldet omkring min blok, pludselig bliver iskolde, rokker det ved min skepsis.

»Man skal altid undersøge, om der er naturlige forklaringer på fænomener,« har Marion indprentet os.

Ånder tager energien

Jeg kigger efter udluftningskanaler, vifter og andet, der kan forklare den pludselige kulde. Men der er ingenting. Temperatursvingninger er også noget, der måles, og som kan afsløre en ånds tilstedeværelse.

»Ånder har brug for energi, og den tapper de fra de omkringstående mennesker, som så til gengæld kan blive meget trætte,« lyder forklaringen.

Maries domæne

Aktiviteterne i huset er meget forskellig fra etage til etage. I den store julestue ovenpå er det Marie, der regerer. Hende kender de fleste ansatte i diskoteket. Marion har set hende flere gange.

»En statelig kvinde klædt i sort med hvide besætninger. Jeg tror, hun tager sig af de mange børneånder. Der var nemlig en børnekirkegård lige her, og så holder hun øje med, at tingene bliver gjort ordentligt,« fortæller Marion og bliver suppleret af en ansat, der har oplevet, at Marie ikke var tilfreds med deres borddækning og derfor hev det hele på gulvet. Så kunne de lære det, kunne de!

Men ingen har noget imod Marie, så hun får lov til at blive.

Augusto Petersen er fra Brasilien og har boet i Danmark i 17 år. Han er en følsom mand, siger han selv, og han får en pludselig og voldsom hovedpine og er egentlig klar til at gå, for han tappes for kræfter. Marion trøster ham og får ham videre.

»Er der nogen, der vil og tør se toiletterne i kælderen?«

Jo, det vil de fleste da, selv om det er drabelige historier, der fortælles fra området. Gravene ligger lige på den anden side af væggene, så der er ikke meget mellem os og de døde.

Mange mærker "noget".

Private oplevelser

Søs Jensen fra Amager er modtagelig. Hun har personlige oplevelser, der letter på den barriere, en naturlig skepsis lægger. Hun bor i sit barndomshjem, og hendes fars kasket hænger stadig på en knage over trappen. Men nu har hun flere gange - også med vidner - oplevet, at kasketten falder af knagen, ruller ned ad trappen, gennem entreen og ind i stuen og hen til hendes fars yndlingsstol.

Tag den.

Man smiler og gyser lidt, men det er dog en uskyldig ting og slet ikke som Marions dramatiske oplevelse på en bondegård i Kent i England, hvor hun kom korporligt op at slås med de ånder, der hjemsøgte stedet.

»Om jeg blev bange? Næh, jeg blev vred og udfordrede ånderne til at komme an. Men det er ikke noget, man spøger med, og det har gjort mig forsigtig med, hvad jeg siger ja til. Jeg er konsulent for Hollywood, og BBC brugte mig, da de for nylig filmatiserede Sherlock Holmes-historien "Baskervilles Hund". Der er en scene, hvor hushovmesterens kone falder i trance, og jeg instruerede skuespilleren i, hvordan det skulle foregå. Efter optagelserne faldt hun hen i en virkelig trance, så jeg måtte vække hende, hvilket man normalt ikke gør.«

Der er efterhånden gået tre kvarter, og jeg må erkende, at min skepsis er blevet alvorligt udfordret. Der findes mere mellem himmel og jord end nogen andre steder.

Fotografen og jeg tager hjem.

Vi er begge tappet for energi.