Fortsæt til indhold
Indland

Politiet forlænger visitationzone for femte gang

Visitationszonen giver politiet mulighed for at foretage stikprøver indtil den 26. oktober.

Politiets visitationszone i København er blevet forlænget igen.

Det meddeler Københavns Politi i en pressemeddelese.

Årsagen bag beslutningen er den samme, som politiet har præsenteret ved tidligere forlængelser af visitationszonen.

»Baggrunden for beslutningen om forlængelse af visitationszonen er flere episoder, hvor der i det offentlige rum er anvendt knive og skydevåben, med nærliggende fare for personers liv. Skyderierne relaterer sig formentlig til en konflikt mellem personer med tilknytning til registrerede bandegrupperinger,« oplyser politiet.

I visitationszonen kan politiet foretage såkaldte stikprøvevisitationer og undersøge personers tøj og andre genstande herunder køretøjer.

Zonen strækker sig fra mod nord fra Grønnemose Allé – mod uret til Slotsherrensvej – Sallingvej – Hillerødgade – Borups Allé - Bispeengen – Kronprinsesse Sofies Vej – Bispeengbuen – Ågade – Åboulevard – Peblinge Dossering – Sortedam Dossering – Fredensgade – Tagensvej – Jagtvej – Over Vibenhus Runddel – Vennemindevej – Bellmansgade – Bellmans Plads – Sibeliusgade – Østerbrogade – Over jernbanesporene – Mod vest ad stien ved Ryvangs Allé – Nordhavnsvej – Emdrupvej – Grønnemose Allé til Københavns Politis kredsgrænse.

Visitationszonen er indtil nu gældende fra torsdag den 12. oktober 2017 kl. 12.00 og indtil torsdag den 26. oktober 2017 kl. 12.00.