Afgørelse: Tre teenagedrenges meningitis-dødsfald kunne være undgået

19 meningitis-dødsfald, der kunne have været undgået, hvis patienterne blot havde fået den rette behandling. Det er de triste fakta i en optælling, som Patienterstatningen har lavet over erstatningssager, der handler om den farlige og smitsomme sygdom.

Siden 2000 har Patienterstatningen udbetalt i alt 50 mio. kr. i erstatning i sammenlagt 61 sager om manglende eller forsinket meningitisdiagnose. I 42 sager har patienterne fået varige mén af sygdomsforløbet, og i 19 af de 61 erstatningssager døde patienterne. I disse sager har Patienterstatningen udbetalt erstatning, fordi man har vurderet, at patienternes død kunne være undgået.

Senest har Patienterstatningen netop besluttet, at familierne til tre teenagedrenge på hhv. 16, 17 og 18 år, der i 2016 og 2017 døde af meningitis, skal have erstatning, fordi drengenes dødsfald med overvejende sandsynlighed kunne være undgået med den rigtige behandling.

I sagen om den 16-årige dreng undlod først akutlægen og siden hospitalet at reagere tilstrækkeligt på symptomer, der skal vække mistanke om meningitis. Drengen havde blandt andet feber og petekkier – et karakteristisk udslæt. Det betød, at drengen for sent i forløbet kom i behandling. Patienterstatningen vurderer, at drengen med overvejende sandsynlighed havde overlevet uden varige gener, hvis akutlægen og hospitalet havde handlet i overensstemmelse med det, man kalder erfaren specialiststandard.

Ringede til akuttelefonen

I sagen om den 17-årige dreng ringede han selv til akuttelefonen og sendte billeder af sine petekkier til akuttelefonen. Men i stedet for at sende en ambulance blev han bedt om selv at transportere sig til hospitalet. Uden den forsinkelse ville drengen med overvejende sandsynlighed have overlevet uden varige gener, lyder det fra Patienterstatningen.

Og i sagen om den 18-årige unge mand udskrev hospitalet ham efter indlæggelse, selv om han var så dårlig, at han burde have været indlagt og observeret hver fjerde time. Var det sket, ville den unge mand sandsynligvis have overlevet. Også Styrelsen for Patientsikkerhed er i færd med at undersøge, om der er sket fejl og forsømmelser i forbindelse med de tre dødsfald, og ifølge et mødereferat fra Region Hovedstadens Sundhedsudvalg har styrelsen bl.a. politianmeldt Rigshospitalet for ikke at have indberettet den 16-åriges dødsfald til politiet – noget som hospitalet er forpligtet til at gøre. Styrelsen for Patientsikkerhed vil hverken be- eller afkræfte, at der er sket politianmeldelser i sagerne.

Faren til den 16-årige Mathias Baadsgaard-Lund, der døde den 4. januar 2016 af smitsom meningitis, er tilfreds med afgørelsen fra Patienterstatningen.

»For os er afgørelserne vigtige for at få en fælles forståelse af, hvad der skete, da Mathias døde. Og de er første skridt i retning af at undgå lignende sager og lære af fejl,« siger Niels Boye Lund.

Hos Lægeforeningen kender formand, Andreas Rudkjøbing, ikke de konkrete sagsforløb.

»Men generelt er det vigtigt, at vi i sundhedsvæsenet lærer af de fejl, som er begået, så vi kan forebygge, at de sker igen. Der er ingen læger eller andre sundhedsprofessionelle, der begår fejl med vilje. Mange er dybt ulykkelige, når det sker. Men fejl sker, og vi har en forpligtelse i sundhedsvæsenet til at indkredse, hvad og hvorfor det gik galt, og så få det lavet om,« siger han.