Det Jødiske Samfund bryder sig ikke om at skulle bevogtes af soldater
Tilstedeværelsen af soldater foran jødiske lokaliteter kan skabe mere utryghed, mener formanden for de danske jøder.
Det Jødiske Samfund i Danmark ser med bekymring på regeringens beslutning om, at bevæbnede soldater fremover skal hjælpe politiet med terrorbevogtning af primært jødiske mål i København.
»Der skal ikke herske tvivl om, at vi gerne havde set en anden løsning,« siger Dan Rosenberg Asmussen, formand for Det Jødiske Samfund i Danmark.
Han frygter, at tilstedeværelsen af uniformerede soldater foran eksempelvis den jødiske synagoge i Krystalgade eller ved Det Jødiske Museum ved Christiansborg vil gøre brugerne mere nervøse, end de måske allerede er.
»Militær i civile omgivelser giver et andet og mere voldsomt udtryk end politi. Hvis man overgør sikkerhedsforanstaltninger, så risikerer man, at man i stedet for at fremme følelsen af sikkerhed og tryghed udløser det modsatte. Man bliver mindet om, at der er utrygt,« siger Dan Asmussen.
De næste uger og måneder vil Det Jødiske Samfund derfor holde vågent øje med, om tilstedeværelsen af soldater får deres medlemmer til at ændre adfærd eller helt holde sig væk.
Den permanente politibevogtning ved en række jødiske institutioner og lokaliteter har været opretholdt siden terrorangrebet i Købehavn i februar 2015.
Dan Asmussen understreger, at han anser det som sikkerhedsmæssigt »fuldt forsvarligt«, at forsvaret nu skal assistere politiet, men han havde alligevel foretrukket den nuværende løsning, hvor det alene er politifolk – herunder mindre synlige politifolk i civil – som står for bevogtningen.
»Det fungerer optimalt, og vi er meget glade for den løsning,« siger han.
I dialog med det jødiske samfund har regeringen valgt, at det forsat kun skal være politiet, som bevogter den jødiske skole på Østerbro i København, Carolineskolen. Her kommer altså ingen soldater i militæruniform.
»Det er vi taknemmelige for,« siger Dan Asmussen.
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) erkender, at det ikke er en optimal og langsigtet løsning, at forsvaret nu skal aflaste politiet, men han advarer mod at overdramatisere beslutningen:
»Forsvaret består af dygtige mennesker, som selvfølgelig kan løse den her opgave.«
»Vi skal ikke gøre det til noget odiøst på den måde, at der er nogle dygtige unge mennesker, som vil bistå politiet. Jeg tror, vi skal passe på, at vi ikke gør det til noget alt for dramatisk,« sagde han på et pressemøde fredag.
Regeringen har ikke sat dato på, hvor længe Forsvaret skal hjælpe politiet med terrorbevogtning og grænsekontrol, men det sker »så længe det er nødvendigt«.
Dan Asmussen håber, at det bliver så kortvarigt som muligt.
Ved at få hjælp fra Forsvaret forventer politiet at kunne frigøre 128 politifolk fra grænsekontrol og bevogtningsopgaver. Disse betjente skal i stedet returneres til deres politikredse.
Dansk Folkeparti har længe efterlyst, at forsvaret om den pressede politistyrke til undsætning. Retsordfører Peter Kofod Poulsen mener derfor heller ikke, at soldater i gadebilledet vil skabe tryghed.
»Det gør ikke mig utryg. Jeg forbinder den militære uniform med dygtighed, flid og høj faglighed, og jeg har meget høj tillid til de danske soldater,« siger han.
Man kan også spørge sig selv om hvilket samfund, vi ønsker at have; At bevæbnede soldater i militæruniform kan være en ubehagelig påmindelse om, at der noget galt. Kan du følge det argument?
»Nej, det kan jeg egentlig ikke. Den situation, vi er i nu, er jo i høj grad et produkt af, at man for sent har indset, at dansk politi har haft nogle store problemer, og at vi for sent er kommet i gang med at løse dem.«
»For mig er det ikke noget forfærdeligt at se soldater i gadebilledet. Jeg bor selv i en by (Haderslev, red.), hvor vi er meget stolte af vores kaserne og de traditioner, der er. Så jeg har ingen negative følelser overhovedet i den retning,« siger Peter Kofod Poulsen.