- For abonnenter
Nørrebro eller Vesterbro? Ruten til Pride-paraden blev til muslimdebat
Debat om Pride-rute på Nørrebro undergraver deres daglige arbejde, mener LGBT-forening.
Ruten til Copenhagen Pride-paraden har siden dens start i 1990’erne vekslet mellem at være på Vesterbro/Frederiksberg og Nørrebro. En ny borgergruppe vil have den tilbage på Nørrebro, bl.a. fordi det vil sende et stærkt signal til de »rabiate« og »islamister«, der holder til i bydelen, som ellers er kendt for mangfoldighed.
Alarmklokkerne ringer hos mig, når jeg hører, at en minoritet er bange for at gå Priden, hvis ruten er på Nørrebro.
Talsperson fra Sabaah, en LGBT-forening for etniske minoriteter, mener dog, at debatten om rutens placering er fejlagtigt møntet på muslimer, og at de, der løber forrest for en parade på Nørrebro, også skulle deltage i LGBT-personernes daglige kamp i stedet for kun at fokusere på den ene dag om året, hvor paraden bliver afholdt.
»Priden er vigtig og har stor effekt. Men jeg tror på den lange seje kamp, hvor vi arbejder for holdbar og solid forandring ved bl.a. at støtte op om oplysningsaktiviteter. Men nogle mennesker ønsker at gøre Priden til en symbolsk handling rettet mod muslimer på Nørrebro,« siger Fahad Saeed, talsperson og medstifter af Sabaah.
Copenhagen Pride har i år lagt ruten på Vesterbro og Frederiksberg af praktiske årsager. Det er der dog parter, der sætter spørgsmålstegn ved.
Senest har Anne Sophia Hermansen, redaktør på Berlingske, i et blogindlæg kaldt forklaringen om en mere praktisk rute på Vesterbro for en »bortforklaring«. Hun skriver, at en rute på Nørrebro vil være »en demonstration af, at frisind er en dansk værdi, og at bøsser og lesbiske uanset