Forsker: Pas på med at dele folkeskolen op i praktisk og boglig

Projektopgaven i 9. klasse kan med fordel gøres mere praktisk. Men den bør ikke deles i to, mener forsker.

Artiklens øverste billede
Den nuværende projektopgave, som eleverne skal lave i 9. klasse, udarbejdes over fem dage. Her skal eleverne arbejde på tværs af fag og undersøge en problemstilling, der i sidste ende munder ud i et produkt - det kan være en skriftlig rapport, en film eller en powerpoint-præsentation - der skal fremlægges. Arkivfoto: Jacob Ehrbahn/Polfoto

Det er en god idé at fokusere mere på det praktiske i folkeskolen, men der er ikke nogen grund til at opdele i boglige og praktiske opgaver.

Det påpeger Andreas Rasch-Christensen, en af landets førende eksperter i folkeskolen, efter at et forslag om at lave en praktisk version af folkeskolens obligatoriske projektopgave har fået bred politisk opbakning.

- Man skal være påpasselig med at dele tingene op, så noget hedder praktisk læring, og noget hedder boglig eller akademisk læring, siger Andreas Rasch-Christensen, der er forsknings- og udviklingschef ved VIA University College.

Det er SF's uddannelses- og undervisningsordfører, Jacob Mark, der står bag forslaget.

Han vil gøre det nemmere for eleverne at prøve kræfter med håndværksfag som tømrer- eller malerfaget, siger han til Berlingske.

Det skal få flere til at vælge en erhvervsuddannelse frem for en gymnasial uddannelse, som omkring tre ud af fire i dag søger mod.

Andreas Rasch-Christensen er enig med politikeren i, at en større del af ungdomsårgangen skal vælge en erhvervsuddannelse.

- Men jeg tror, at man skal passe på med at bruge sådan nogle projektopgaver og prøveformer til at sikre erhvervsuddannelserne.

I stedet er det vigtigere at udbrede viden om de forskellige valg - både på folkeskolerne og i hjemmene, mener forskningschefen.

Den nuværende projektopgave, som eleverne skal lave i 9. klasse, udarbejdes over fem dage.

Her skal eleverne arbejde på tværs af fag og undersøge en problemstilling, der i sidste ende munder ud i et produkt - det kan være en skriftlig rapport, en film eller en powerpoint-præsentation - der skal fremlægges.

Med Jacob Marks model skal eleverne have mulighed for at tilbringe tre af de fem dage på en erhvervsskole.

Her kan eleverne få hjælp og vejledning fra undervisere fra eksempelvis tømreruddannelsen til at udarbejde et produkt inden for det emne, de har valgt.

Andreas Rasch-Christensen mener dog, at det ville være bedre at fastholde én projektopgave. Men med mulighed for at bruge det praktiske mere.

- De, der umiddelbart arbejder bogligt, vil have rigtig have rigtig stor gavn af også at prøve nogle praktiske læringsformer.

- Jeg tror, at man skal lave én projektopgave, hvor man inden for de rammer giver mulighed for, at man kan komme ud i en virksomhed og afprøve nogle af de kompetencer, man kan udvikle der, siger han.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.