Regeringen: Hver fjerde recept med antibiotika skal skæres væk

For første gang lægges der nu et loft over, hvor meget antibiotika der må udskrives herhjemme. Ny handleplan skal forhindre, at multiresistente bakterier breder sig yderligere.

Artiklens øverste billede
»Det er i vores egen interesse, at vi ikke bruger penicillin til små betændelsestilfælde,« siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V). Foto: Polfoto

Danskerne må indstille sig på, at lægen i højere grad lader receptblokken ligge i skuffen, og at vi fremover må klare flere urinvejsinfektioner, mellemørebetændelser og madforgiftninger uden brug af antibiotika. Regeringen lancerer en ny, national handleplan, der skal bremse den voldsomme vækst i resistente bakterier herhjemme, og for første gang lægges der gennem konkrete måltal et loft over, hvor meget antibiotika de praktiserende læger og sygehuslægerne samlet set må udskrive årligt. Inden udgangen af 2020 skal næsten hver fjerde antibiotikarecept hos de praktiserende læger være skåret bort, så der maksimalt udskrives 350 antibiotikarecepter pr. 1.000 borgere, og samtidig skal sygehuslægernes brug af såkaldt kritisk vigtige antibiotika reduceres med 10 pct.

»Det er i vores egen interesse, at vi ikke bruger penicillin til små betændelsestilfælde. For det kan gå ud over syge og ældre, svækkede mennesker, hvis vi pludselig ikke kan behandle en lungebetændelse,« siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

En del af planen handler om, at myndighederne nøje holder øje med antibiotikaforbruget på de enkelte sygehusafdelinger og i de enkelte læge- og tandlægepraksis, at borgerne skal neddrosle deres forventninger om antibiotikabehandling, og at lægerne kan bruge vent og se-recepter, der først må indløses efter nogle dage, hvis infektionen ikke bedres.

Indsatsen haster

Ifølge fagchef, overlæge Brian Kristensen fra Statens Serum Institut er det et paradigmeskifte i resistensindsatsen at lægge loft over antibiotikaforbruget. Og det haster, understreger han. Antallet af danskere, der f.eks. er smittet med den multiresistente VRE-bakterie, er tidoblet på blot fire år.

»Det er stærkt bekymrende. Så selv om det ikke er sjovt at se sit barn have feber og mellemørebetændelse, har det en pris at nedbringe antibiotikaforbruget, og den skal vi som patienter, læger og samfund være villig til at betale – også når vi må melde os syge fra arbejdet, fordi det tager lidt længere tid at blive raske,« siger han.

Hos Danske Patienter kalder direktør Morten Freil handlingsplanen for meget vigtig. Det er fornuftigt at overvåge lægernes antibiotikaforbrug og at styrke de faglige retningslinjer, mener han.

»Men man skal undgå at lægge rigide strukturer ud over systemet, så patienter, der har behov for antibiotika, ikke kan få det. Og det er vigtigt, at patienterne ikke skal tage ansvaret for nedbringelsen, men at lægerne stoler på deres faglige skøn.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.