Udsigt til normal rejsetid over Øresund forsinket

Svensk politi mangler folk. Derfor bliver planen om at foretage grænsekontrol i togene forsinket.

Artiklens øverste billede
Svensk politi skulle gennemføre grænsekontrol om bord på togene over Øresundsbroen, mens de kører i Sverige. Det kommer dog ikke til at ske foreløbig. Foto: Anders Rye Skjold Jensen

Det var planen, at svensk politi skulle gennemføre grænsekontrol om bord på togene over Øresundsbroen, mens de kører i Sverige.

På den måde ville de rejsende kunne spare tid, fordi de ikke længere skulle vente på at få tjekket deres papirer på Malmø-togstationen Hyllie.

Men svensk politi har ikke nok folk. Det skriver det svenske nyhedsbureau TT, der henviser til avisen Sydsvenskan.

Det betyder, at togene stadig vil stoppe og holde stille, mens politiet gennemfører kontrollen. Og pendlere, der tager til Sverige hver dag, må derfor indstille sig på stadig at have forlænget rejsetid.

- Det er et spørgsmål, der lever. Men i øjeblikket findes der ikke personaleressourcer til en ny form for grænsekontrol, siger Ewa-Gun Westford, talsmand for politiet, til avisen ifølge TT.

For en uge siden ophørte kravet om, at trafikselskaber skulle kontrollere folks id på rejser over Øresund med tog, busser og færger.

Men for at kompensere for de fjernede id-kontroller ville den svenske regering have skærpet grænsekontrollen.

Kontrollen af rejsedokumenter kommer fortsat til at ske, når togene holder stille, og ikke mens de kører. Det er dermed et tilbageslag for øresundspendlere, som stadig har forlænget rejsetid.

Det vækker stor skuffelse hos talsmanden for Pendlerklubben Kystbanen, Michael Randropp.

- Vi havde sat næsen op efter en markant forbedring, som så udebliver på ubestemt tid. Det, der er vigtigt for os nu, er at vide, hvornår tager man det op til revurdering.

- Selvfølgelig er det en ekstra opgave, de har fået. Men man må finde en løsning hurtigst muligt og ikke bare på ubestemt tid, siger han.

Siden id-kontrollen blev afskaffet, har svensk politi oplevet en øget belastning ved grænsen.

Derfor vil grænsepolitiet ansætte hundredvis af civile paskontrollører, der skal stå for grænsekontrollen ved Øresund.

Det var i november 2015, at Sverige indførte grænsekontrol som følge af den store tilstrømning af flygtninge og migranter.

I januar 2016 blev der indført krav om id-kontrol via det såkaldte transportøransvar, som har pålagt for eksempel DSB at tjekke passagerers id, når de kører mod Sverige. Det krav har Sverige nu afskaffet.

Ligesom Sverige har grænsekontrol mod Danmark, har Danmark det også ved grænsen til Tyskland. Også Østrig, Tyskland og Norge har indført grænsekontrol under flygtningekrisen.

EU-Kommissionen gav i sidste uge landene lov til at forlænge kontrollen en sidste gang med seks måneder.

/ritzau/TT

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.