Fortsæt til indhold
Indland

»Jeg har taget mindst 50 lån. Det er så skamfuldt«

Selv om man er langt ude i økonomisk uføre, er det nemt at oprette nye lån. Det fortæller en jyde, som har oprettet stribevis af hurtige forbrugslån, sms-lån og mobillån. »Jeg har mindst taget 50 lån. Det er så skamfuldt,« siger manden, der skylder i omegnen af en halv million kroner. Nu griber Forbrugerombudsmanden ind over for låneselskabernes lemfældige kreditvurderinger.

Der skulle ikke mangle noget, da Leif Jensen sidste år skulle på udflugt med sin kæreste. Han var forelsket og ville gerne have, at det blev en god tur. Derfor ville han nødig være så flad, at han ikke kunne give en øl eller to på turen.

Problemet var bare, at han ikke havde nogen penge og heller ikke noget arbejde, og hvad gør man så, når man i forvejen…