Fortsæt til indhold
Indland

Færre afviste asylsøgere bliver sendt hjem – nu vil regeringen se mod Norge

Socialdemokratiet indkalder ministre til samråd. Regeringen lover bedring.

Da en 25-årig statsløs palæstinenser i september 2015 knivstak en politibetjent i Center Sandholm nord for København, var udlændingeminister Inger Støjberg (V) klar i mælet. Der er alt for mange afviste asylsøgere, som den 25-årige palæstinenser, der ikke er sendt hjem, lød det fra ministeren, der lovede, at der ville blive »sat fart på udsendelserne«.