Der må gerne være fadervor og salmer på børnenes skole

Kristne skoler udvider – de fleste elever kommer fra ikkekirkelige familier.

Artiklens øverste billede
Midtjyllands Kristne Friskole i Herning er i dag en af landets største med knap 500 elever og to spor på alle klassetrin fra 0. til 10. klasse samt en nyåbnet børnehave og en ny vuggestue med i alt 95 børn. Foto: Casper Dalhoff

Det kan godt være, at kun få danskere går i kirke hver søndag, men stadig flere danske børn går hver dag hen på en kristen skole.

De 35 skoler i Foreningen af Kristne Friskoler har de seneste fem år fået 12 pct. flere elever, og det skal ses i lyset af, at elevtallet i grundskolerne samlet set er faldet de seneste år.

Mit indtryk er, at mange forældre søger en skole med tydelige værdier.

Kaj Markussen, , leder af Jakobskolen i Aarhus

Landets friskoler har generelt flere elever, men de kristne skoler vokser mere end gennemsnittet.

Midtjyllands Kristne Friskole i Herning er i dag en af landets største med knap 500 elever og to spor på alle klassetrin fra 0. til 10. klasse. Dertil kommer en nyåbnet børnehave og en ny vuggestue med i alt 95 børn. Og man har netop købt et tidligere kommunebibliotek på nabogrunden, og man er i gang med at bygge til på friskolen. Ifølge skolens leder Thorkild Bjerregaard er det i dag kun ca. hver tredje elev, der kommer fra en familie, der er aktive i kirkegængere. For 10 år siden gjaldt det et flertal af skolens elever.

»Forældrene er ikke længere så forskrækkede for det kristne. For 10 år siden spurgte mange forældre mere ind til, hvor meget det kristne fyldte på vores skole. Det spørger de ikke længere til. Min opfattelse er, at mange vælger os, fordi de forventer, at en kristen skole som vores har et trygt miljø, hvor eleverne trives og tager sig godt af hinanden,« siger Thorkild Bjerregaard og peger da også på, at elevernes trivsel sammen med omsorg og næstekærlighed er en central værdi på skolen.

Bygger ud – igen

Skoledagen i Herning adskiller sig fra ikkekristne skoler, ved at der er morgensang med andagt og salmesang, at der synges bordvers, og at der er to ugentlige timers undervisning i kristendom på alle klassetrin – på de fleste af landets skoler i landet har man kun en enkelt time om ugen. Men der er intet krav om, at eleverne skal være troende kristne.

»Det er lærerne og ledelsen, der sørger for at holde fast i skolens værdier, så kristendommen bliver levende i hverdagen,« som skolens leder forklarer.

Den Kristne Friskole i Holstebro er også netop nu ved at bygge endnu engang – denne gang opføres et torv og musiklokale samt to ekstra klasselokaler. Senere følger en hal. Ifølge skolens leder, Carsten Linde Sørensen, kommer ca. halvdelen af eleverne fra kirkelige hjem.

»En gruppe af forældre har tilknytning til en kirke og føler en tryghed ved at sende deres børn på en kristen friskole som vores. For en anden gruppe er det et fravalg af folkeskole og de længere skoledage, og de vælger os i høj grad, fordi vi er en fri skole,« siger Carsten Linde Sørensen.

Han forklarer, at hverdagen på skolen bl.a rummer morgensang, hvor der bedes fadervor og tales om evangeliet.

I Aarhus er den kristne Jakobskolen også fyldt til sidste stol. Og derfor var skolen for få uger siden vært for det første møde i et initiativ, der skal føre til en ny kristen friskole i byen.

»Mit indtryk er, at mange forældre søger en skole med tydelige værdier. Hos os handler det om den måde, som vi taler sammen på, om næstekærlighed og om at vi har respekt for hinanden,« siger skolens leder Kaj Markussen.

Landets 22 katolske skoler har de seneste fem år fået godt 20 pct. flere elever. Dan Ingemann Jensen, der er formand for landets katolske skoler og leder af Sct. Ibs Skole i Horsens, forklarer, at ca. 10 pct. af eleverne på de katolske skoler er katolikker. På nogle skoler er der end ikke katolikker blandt lærerne.

»Det katolske ligger i vores menneskesyn. Mennesket er unikt og skabt i Guds billede. På vores skoler har vi en tradition for at dyrke hver enkelt elevs talent og intellektuelle potentiale,« siger formanden, som har et bud på en forklaring på fremgangen.

»Vi er meget tydelige om, hvad vi vil med vores skole, og det efterspørges for tiden.«

Lektor Hans Raun Iversen, Københavns Universitet, er ikke overrasket over udviklingen. Han henviser til, at Værdiundersøgelsen flere gange har vist, at danskerne i dag har stor tillid til folkekirken. Ifølge Raun Iversen smitter det af på de kristne friskoler.

»Jeg tror, at mange sekulære forældre i dag har en pragmatisk tilgang til kristne friskoler. Lidt a la det kan ikke skade, at børnene får et særligt værdisæt med sig, at de lærer nogle salmer, og hvad en andagt er. Så kan børnene selv tage stilling til det senere.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.