Venstre: Hele retshjælpsområdet skal til eftersyn

Bureaukratiet fylder alt for meget og umuliggør, at retshjælpen fungerer. Venstre ønsker stort eftersyn.

Stadig færre danskere formår at gennemskue den offentlige retshjælp, så de kan få hjælp til sager som skilsmisse, samvær eller lejekontrakter.

En dårligt fungerende retshjælp, som Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, selv har oplevet fra sit virke som advokat.

- Jeg har praktiseret som advokat i 35 år, og jeg har kun i ét enkelt tilfælde benyttet den pågældende ordning.

- Der er alt for meget bureaukrati for advokaterne med at udfylde skemaer for at indkassere de som oftest 1.000 kroner, der er tale om, til at det bliver benyttet på advokatkontorerne, siger han.

Hvis borgere går til en advokat for at få offentlig retshjælp, betaler staten et tilskud til advokatregningen. Tal fra Domstolsstyrelsen viser, at der er sket et markant fald i denne form for retshjælp, skriver Berlingske.

Det skyldes ifølge en ny rapport fra Advokatsamfundet og Danske Advokater, at det er for kringlet og besværligt at søge hjælpen.

Preben Bang Henriksen mener dog, at retshjælpsområdet fejler over hele linjen. Han lægger derfor op til en større gennemgang.

- Der er brug for et 360 graders eftersyn af hele retshjælpsområdet.

Der er både tale om et eftersyn af retshjælpskontorerne, advokaternes retshjælp, fri proces og området for retshjælpsforsikringer, der skal tjekkes og forbedres.

- Foreløbigt kigger vi på det i retsudvalget, og der bliver en høring i foråret, lyder det.

Høringen skal afføde råd fra eksperter til, hvordan området konkret kan forbedres, så flere danskere kan få hjælp til juridiske tvister.

- I dag er det sådan, at alt for mange mennesker har ret – men ikke kan få deres ret, fordi der ikke er råd til juridisk bistand, siger Preben Hang Henriksen. Han understreger, at "noget skal der gøres".

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.