Annonce
Indland

Rigshospitalets fødselschef går i protest mod nedskæringer

Der er for få hænder på fødegangene og for stramme økonomiske rammer, mener klinikchef Morten Hedegaard.

Morten Hedegaard har blandt andet været fødselslæge ved kronprinsesse Marys og prinsesse Maries fødsler. Arkivfoto: Jens Dige/Polfoto

Klinikchef Morten Hedegaard forlader Rigshospitalet i protest ved årsskiftet, efter at han i 14 år har stået i spidsen for en af landets største fødeafdelinger.

Det skriver Politiken.

Fødselschefen henviser til, at der er alt for få hænder og for lidt tid til de fødende.

Morten Hedegaard har blandt andet været fødselslæge ved kronprinsesse Marys og prinsesse Maries fødsler.

- Den økonomiske ramme, som jeg som klinikchef har skullet arbejde under, er med årene blevet strammere og strammere, skrev Morten Hedegaard ifølge Politiken i en afskedsmail til medarbejderne i går.

- Det er efter min opfattelse nu svært at have det ultimative ansvar for både patienternes behandling og medarbejdernes trivsel, stod der videre i mailen.

For godt et halvt år siden fik fødeafdelingen på Rigshospitalet en sur smiley af Arbejdstilsynet.

Jordemødre: Vi kan ikke gøre vores arbejde ordentligt

Personalet havde så travlt, at det brød Sundhedsstyrelsens retningslinjer og udsatte de fødende kvinder og deres børn for potentielle sundhedsfarer.

Jordemødre og fødselslæger fra landets fødegange har i flere år klaget over, at de skal løbe hurtigere for at følge med på jobbet.

Folketinget afsatte derfor sidste år 50 millioner kroner årligt til de pressede fødeafdelinger. Af den pulje har Rigshospitalet fået godt 4 millioner kroner.

Men samtidig skal alle Region Hovedstadens hospitaler ifølge budgetaftalen for næste år finde besparelser og omprioriteringer for 640 millioner kroner.

Ny minister afkræves forklaring om nedskæringer for fødende

4 millioner blev fundet ved at lukke Rigshospitalets barselshotel i Aldersrogade, hvor førstegangsfødende kan komme sig i trygge rammer efter fødslen.

Det var den besparelse, der blev dråben for Morten Hedegaard, skriver Politiken.

Formand for Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen (S) er "ked af", at klinikchefen stopper.

- Problemet er, at vi ikke kan friholde fødeområdet. Og de medicinske patienter. Og psykiatrien. Og kræftområdet. Når man skal finde 600 millioner kroner, så må alle bidrage, siger hun til Politiken.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her