Hårde straffe, en enkelt frifindelse og planer om skærpet lovgivning

Henrik Qvortrup kiggede flere gange på sit armbåndsur, og stilheden blev kun brudt af klaprende tastaturer og en mobil, der uforvarende spyttede lyde ud. Dommeren var forsinket. Det proppede, aflange retslokale talte journalister, nysgerrige borgere og familie til de seks tiltalte, som alle sad og ventede på rettens konklusion.Var de skyldige i misbrug af oplysninger om, hvor kendte havde brugt deres kreditkort?

Nogle minutter senere var fem af dem dømt, mens en sjette var en fri mand.

Den såkaldte tys-tys-kilde, Peter Bo Henriksen, fik den hårdeste dom på halvandet års ubetinget fængsel og ankede straks. Men også Henrik Qvortrup blev straffet med ubetinget fængsel. Han fik det, der kaldes en kombinationsdom på 15 måneder, hvoraf de 12 er betingede med vilkår om 200 timers samfundstjeneste.

Qvortrup var ikke sikker på, om han ville anke – ligesom tre af de andre dømte – men garanterede én ting, da han tog opstilling foran en kødrand af journalister bagefter:

»Jeg lover, at dem, der følger mig på Twitter, får at vide som de første, hvis jeg anker,« sagde han.

»Selvfølgelig er jeg skuffet over resultatet. Jeg var gået efter en frifindelse. Den fik jeg ikke.«

Anderledes smilende var specialanklager Morten Frederiksen. Bortset fra frifindelsen af Per Ingdal glædede han sig over, at domsmandsretten efter hans opfattelse havde idømt nogle »særdeles« hårde straffe for at indgå en aftale om oplysninger om kendtes kreditkort.

»Jeg er meget tilfreds med afgørelsen. Dommen viser, at dem, der har indgået aftalen og haft mulighed for at stoppe den, også bærer hovedansvaret,« sagde han og henviste til, at de dømte chefredaktører – Henrik Qvortrup og Kim Henningsen – blev straffet hårdere end de menige journalister Kasper Kopping og Ken B. Rasmussen.

Sender klart signal

I domfældelsen gjorde dommer Mette Lyster Knudsen det klart, at det var en skærpende omstændighed, at kreditkortoplysningerne kun var fremskaffet for at underholde og sælge ugeblade. Der var altså ikke skyggen af samfundsmæssig værdi i, at Se og Hør betalte en medarbejder hos Nets 10.000 kr. sort om måneden for at få at vide, hvor en kendt havde brugt sit kreditkort. Og lige netop det forhold er en væsentlig pointe, mener Vibeke Borberg, forskningschef i medieret ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun forklarer, at det er yderst sjældent, at journalister får en ubetinget dom, som det nu er sket for Henrik Qvortrup.

»Journalister har meget vide rammer, hvis de laver noget af samfundsmæssig betydning. Men hvis produktet kun har ren underholdningsværdi, så har journalisterne ikke videre rammer end almindelige borgere. Det er sagen et godt billede på.«

Hun vurderer, at retten med dommen »hejser det røde flag« og sender et klart signal om, at der var tale om en alvorlig forbrydelse, der begyndte, da Henrik Qvortrup i 2008 indgik aftalen med Peter Bo Henriksen. Den fortsatte i mere end tre år.

»Den aftale, som Qvortrup og tys-tys-kilden indgik, betød, at der var en lang række mennesker, som blev udsat for systematisk overvågning. Samtidig nævner retten, at den grundlæggende tillid til kreditkortsikkerheden er på spil.«

Også juraprofessor Jørn Vestergaard mener, at dommen er hård.

»De slipper ikke billigt. Strafudmålingen er udtryk for, at retten bedømmer de her forhold til at være meget grove, og at straffen skal være streng,« siger professoren fra Københavns Universitet.

»Jeg ville gøre det igen«

Sagen begyndte allerede i medierne i foråret 2014, men det var først i juli to år senere, at anklagemyndigheden rejste tiltalte mod de seks personer. Inden da havde politiet tygget sig igennem mange terabyte data for bl.a. at afdække, hvordan korrespondancen havde været internt på Se og Hør om brugen af kilden. I september gik retsmøderne i gang, og efter 15 af slagsen faldt der altså dom torsdag.

Foruden samfundstjeneste og fængselsstraf risikerer de fem dømte også erstatningskrav fra nogle af de kendte, som havnede i Se og Hør. Advokat Brian Larsen har været til stede under hele retssagen på vegne af cirka 20 kendte – bl.a. Casper Christensen, Mads Mikkelsen og Iben Hjejle – og siger til Ritzau, at han nu vil anbefale sine klienter at rejse krav om økonomisk godtgørelse.

En af dem, der risikerer at skulle til lommerne, er Kim Henningsen, som blev idømt et års betinget fængsel. Han var chefredaktør på Se og Hør fra 2009 til 2012, men har ikke ladet sig skræmme af torsdagens dom. Under sin tid i spidsen for ugebladet var han med til at betale tys-tys-kilden 10.000 kr. om måneden – sort – uden at spørge nærmere ind til hvordan kilden kom i besiddelse af oplysningerne. Og det ville han gøre igen – omend uden at snyde skattevæsenet.

»Jeg ville nok gøre det hvidt denne her gang, men ellers ville jeg gøre det igen, ja,« sagde Kim Henningsen foran retten.

Han har endnu ikke besluttet, om han vil anke dommen.

»Jeg har efter min bedste overbevisning ikke foretaget mig noget lovstridigt. Jeg har benyttet mig af en kilde – en rigtig, rigtig god kilde – men det er enhver journalists opgave at have gode kilder.«

Lovgivningen stram nok

Fordi domstolen ifølge eksperterne har udmålt ret hårde straffe, mener de ikke, at der er brug for at stramme lovgivningen.

»Dommen viser, at det var strafbart, hvad der skete, og at der på den måde ikke er behov for at udvide kriminaliseringen på dette område,« siger Jørn Vestergaard om paragraf 263 i straffeloven, som alle fem blev dømt for at overtræde under skærpede omstændigheder. Den går på, at man ikke må skaffe sig uberettiget adgang til en andens oplysninger – og kaldes populært ”hackerparagraffen”.

Og Vibeke Borberg er enig:

»Jeg mener egentlig ikke, det er nødvendigt at ændre reglerne, fordi vi har fået den hårde dom i dag.«

Men løfter man blikket fra den specifikke bestemmelse om hacking og kigger på de samlede regler for krænkelser af privatlivet, fastholder justitsminister Søren Pind, hvad han tidligere har bebudet: en mere kontant mediekurs.

»Se og Hør-sagen er principiel og alvorlig. Jeg afventer anklagemyndighedens stillingtagen til ankespørgsmålet. Men uagtet sagens udfald har jeg allerede varslet en markant hårdere kurs over for medier, der krænker privatlivets fred eller bringer ærekrænkende beskyldninger,« udtaler Søren Pind i en skriftlig kommentar.

Respektpakke 2

Justitsministeriet bad tilbage i maj 2015 Straffelovrådet om at tygge juraen på området igennem. Og det kommissorium, som rådets otte straffejurister arbejder ud fra, bygger på nogle betragtninger i Folketingets Kulturudvalg om »brugen af betalte kilder og mediernes ansvar ved publicering af urigtige historier, bagvaskelse og privatlivskrænkelse«.

Straffelovrådets kommende betænkning ventes klar til årsskiftet, og den skal efterfølgende indgå som indspark i udformningen af en kommende »Respektpakke 2«. I sin lovpakke skriver regeringen om planerne, at den vil lægge »en markant hårdere kurs over for medier, der krænker privatlivets fred eller bringer ærekrænkende beskyldninger«.

Venstres medlem af Retsudvalget, Jan E. Jørgensen, forklarer, at regeringen vil straffe medier, som smider en uskyldig person på forsiden eller skriver artikler med oplysninger, der krænker privatlivets fred. Regeringen planlægger en tredobling af strafniveauet, større erstatninger og øget brug af navneforbud og dørlukning i sager om privatlivskrænkelse.

»De her sager har ikke nogen interesse for andet end folks nysgerrighed. Det er rent sladder,« siger Jan E. Jørgensen.

Han understreger dog, at regeringens stramninger ikke vil begrænse mediernes muligheder for at viderebringe vigtige oplysninger:

»Vi vil jo ikke indskrænke mediernes ytringsfrihed overhovedet. Det, der er lovligt at skrive i dag, er også lovligt at skrive dagen efter. Vi siger bare, at når du gør det, der er ulovligt i dag, så straffes du hårdere.«