Børnenes vanskelige rejse til Skilsmisseøen
Når mor og far går fra hinanden, deles børnenes liv mellem to hjem, og ofte skal de også leve med far eller mors nye kærester. Det kan give knuder i maven, men børnegrupper hjælper på rejsen til Skilsmisseøen.
Rød saftevand gløder i kanden og holder den grå regn, som uden ophør efterårsvasker ruderne på Maglegårdsskolen i Ølstykke, på afstand. Bænket omkring kiks, saft og byggeklodser er en god håndfuld små hoveder i børnegruppen ved at lette mod et både farligt og spændende rejsemål: Skilsmisseøen.
Øen er både en meget konkret størrelse – nærmest et landkort,…