Fortsæt til indhold
Indland

Alle blev forblændet af den gode sag

»Odder Krisecenter ejes af Bjørn Ibsen, og som ansat har jeg oplevet alt, hvad der ikke må ske i arbejdet med udsatte mennesker, ej heller mennesker i al almindelighed.« Sådan skrev medarbejder Marina Normann til Socialtilsyn Midt 26. november 2015. Et halvt år forinden opstartede en ejendomsudvikler et krisecenter for voldsramte kvinder. Det gik galt. Her er historien om, hvordan hans projekt bjergtog både Reden, erfarne medarbejdere og en hel bestyrelse.

Ida Nyegård Espersen | Jacob Haislund

I begyndelsen har Marina Normann svært ved at greje sin nye arbejdsgiver, Bjørn Ibsen. Hun er i tvivl om, hvorvidt han er dybt grænseoverskridende eller forfriskende iværksætter-insisterende. Gennem knap et år har han taget kontakt til hende gentagne gange og tilbudt et job på sit nye projekt Odder Krisecenter for voldsramte kvinder.

Bjørn Ibsen er ejendomsudvikler…