Id-kontrol får svenskerne til at droppe tog til København

Antallet af rejser mellem Malmø og København er faldet siden først på sommeren.

Artiklens øverste billede
Foto: Jens Henrik Daugaard

Togrejsende med øresundstoget har raset over den id-kontrol, som i januar blev indført mellem Danmark og Sverige.

Og det ser ud til, at den ekstra rejsetid, som grænsekontrollen har skabt, fortsat afholder rejsende fra at krydse Øresund.

Den svenske avis Sydsvenskan skriver, at antallet af rejser mellem Malmø og København er faldet siden begyndelsen af sommeren.

- Ændringen har været mærkbar allerede fra juli. Folk er holdt op med at tage på ferieture til København, siger Linus Eriksson, som er trafikchef hos Skånetrafikken.

Salget af det svenske periodekort Jojo Øresund er faldet med otte procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Samtidig er antallet af enkeltrejser fra Sverige mod København også blevet færre, siden grænsekontrollen blev indført.

I de første tre måneder af 2016 benyttede 155.000 passagerer sig af tog til lufthavnen. I samme periode sidste år var det tal på omkring 316.000. Det er dermed mere end en halvering.

Det fremgår af en opgørelse fra Københavns Lufthavn over konsekvenserne af id-kontrollen.

- Vi havde ellers regnet med et stigning på fem procent. Men det her er tegn på, at pendlerne virkelig begynder at give op, siger Linus Eriksson.

Grænsekontrollen indebærer, at politiet tjekker alle personer, der rejser ind i Sverige, ved grænsen. De rejsende skal kunne fremvise pas eller andet id.

Ifølge en rapport fra Øresundsinstituttet er rejsetiden mellem Malmø og København steget fra 35 minutter til mellem 52 og 72 minutter.

Ved kontrollen i Københavns Lufthavn i Kastrup skal passagerer på vej mod Skåne stige af toget for at gå igennem id-kontrollen og derefter tage et tog mod Sverige.

Ved den første station i Sverige, Hyllie, holder toget stille i 10 minutter. Her stiger svensk politi og paskontrollanter på toget og udfører grænsekontrollen.

Ved Malmø Centralstation holder Øresundstoget stille i 13-14 minutter, så eventuelle forsinkelser ikke spreder sig til den øvrige svenske togkørsel.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.