Fortsæt til indhold
Indland

Kristian Thulesen Dahl: Vi skal gå forrest i Europa og frigøre os fra konventionerne

Forud for efterårets forhandlinger om bl.a. dansk økonomi og skattelettelser kræver DF et opgør med konventionerne. Venstre er klar til at udfordre dem, men afviser at forlade dem.

Dansk Folkeparti går nu direkte efter grundpillerne i den internationale retsorden.

Partiet stiller forud for efterårets forhandlinger som krav til regeringen, at Danmark skal »frigøre« sig fra de snærende forpligtelser, der følger af, at Danmark har tilsluttet sig især Flygtningekonventionen, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Statsløsekonventionen.