»Vi har ramt et hul i det politiske spektrum«
Skattetrykket skal sænkes, flygtningekonventionen skal ophøre, og udlændinge skal udvises, hvis de begår landsforræderi eller ikke kan forsørge sig selv. En borgerlig økonomisk politik kombineret med en konservativ værdipolitik udgør ifølge Nye Borgerliges partiformand, Pernille Vermund, vejen til et bedre Danmark – og partiets vej til vælgerbefolkningens stemmer.
»Må jeg være her?« spørger en mørklødet kvinde, der har taget opstilling i regnen uden for Nye Borgerliges hvide telt i Allinge på Bornholm. Foran sig vugger hun en klapvogn med et barn med mørke krøller og store brune øjne, der iagttager de forbipasserende.
»Er vi velkomne i Danmark?« spørger hun igen, nikker mod sit barn og kigger indgående på Pernille…