Fortsæt til indhold
Indland

Lystsejlere har marsvin i sigte

Ægteparret Karin og Anders Lind-Hansen bidrager med vigtige observationer af havets store dyr.

Når Karin og Anders Lind-Hansen sejler ud fra havnen i Kolding, er en af de store fornøjelser at holde øje med havets store dyr, hvaler, sæler, delfiner og marsvin.

De naturinteresserede sejlere er med til at give mange øjne på vandet. På den måde får videnskaben en chance for at komme hen og se nogle dyr og få et kendskab til deres vaner, som man ellers ikke ville have fået.
Jakob Højer Kristensen, chefbiolog, Sund & Bælt

Især marsvinene har gennem de mange år på vandet været fascinerende at følge for ægteparret, der via hjemmesiden hvaler.dk har bidraget med mange vigtige observationer om dyrenes adfærd.