Vandhanelempelse kan forringe dansk vandkvalitet

Udenlandske vandhaneproducenter skal ikke længere leve op til danske krav. Det vækker kritik.

Artiklens øverste billede
"Den danske drikkevandskvalitet bliver forringet betydeligt, hvilket kan få konsekvenser for vores sundhed," siger Lise Møller, der er biolog fra den private forsknings- og rådgivningsorganisationen Vand og Miljø, til Politiken. Foto: Thomas Borberg/Polfoto

Drikkevandet kan fremover komme til at indeholde højere doser af sundhedsskadelige kemikalier, skriver Politiken fredag.

Kritikken kommer fra en række eksperter, efter at transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt (V) har underskrevet en ny bekendtgørelse for vandhaner og andre drikkevandsinstallationer.

- Den danske drikkevandskvalitet bliver forringet betydeligt, hvilket kan få konsekvenser for vores sundhed, siger Lise Møller, der er biolog fra den private forsknings- og rådgivningsorganisationen Vand og Miljø, til Politiken.

- Med den nye bekendtgørelse smider man over 25 års arbejde for rent drikkevand på jorden.

De nye regler betyder, at vandhaner og delkomponenter fra udlandet ikke længere skal godkendes ud fra danske standarder, for at de kan sælges i Danmark.

- Vi har tidligere afvist et hav af blandt andet tyske produkter, som ikke kunne overholde kravene i Danmark, selv om de havde de tyske godkendelser, siger Lise Møller.

Institut for Vand og Miljø, der vurderer kemikalieindholdet i drikkevandsinstallationer for virksomheder, oplyser, at en tredjedel af de tyske vandhaner og andre drikkevandsprodukter de seneste to år er blevet afvist.

Blandt andet fandt instituttet for høje doser af formaldehyd, fenol og akrylonitril, som af Miljøstyrelsen er vurderet til at kunne fremkalde kræft eller forårsage organskader.

Hverken transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt eller miljøminister Esben Lunde Larsen (V) ønsker ikke at stille op til interview med Politiken.

Ifølge Trafik- og Byggestyrelsen, der har stået for at udforme bekendtgørelsen for ministeriet, udspringer den af et "politisk ønske om at lette erhvervslivets byrder og gøre det lettere at få udenlandske drikkevandsprodukter på markedet".

Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti vil tage sagen op med ministeren.

- Jeg begriber simpelthen ikke, at hensynet til producenter vejer tungere, end at vi har noget rent og sundt drikkevand, siger miljøordfører Simon Kollerup (S) til Politiken.

Simon Kollerup oplyser til Ritzau, at Socialdemokraterne kalder transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt i et samråd om sagen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.