Kristendomsundervisning kan blive obligatorisk for skolebørn

Kristendom er i dag det eneste fag, man kan fritages for. Det bliver måske lavet om.

Artiklens øverste billede
I dag er kristendomsundervisning det eneste fag, elever kan fritages for. Arkivfoto: Peter Hove Olesen/Polfoto

Skolebørn fra Jehovas Vidner, muslimer og ateister vil fremover muligvis blive tvunget til at deltage i kristendomsundervisningen.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) åbner nemlig for at gøre det obligatorisk at deltage i undervisningen. Det skriver Altinget tirsdag.

I dag er kristendomsundervisning det eneste fag, elever kan fritages for. Men i et svar til Marie Krarup fra Dansk Folkeparti skriver ministeren, at hun er ”åben over for at se på mulighederne for en ændring af disse regler.”

Marie Krarup kalder det absurd, at elever kan fritages.

- I dag er det helt afgørende, at alle - især muslimer, men også danskere - har viden om kristendommen, siger hun til Altinget.

- Man kunne lige så godt bede om fritagelse for matematik. Det er helt gakkelak, og det er et vanvittigt signal at sende, at det er lige meget, om man ved noget om kristendom.

Kristendomsundervisning er ikke et forkyndende fag. Målet med undervisningen er, at elever får viden om kristendom, de bibelske fortællinger og deres betydning for vores kultur.

Formanden for landets skoleledere, Claus Hjortdal, advarer mod at gøre det obligatorisk at deltage i faget.

- I Danmark er vi generelt kendt for vores frisind - men det her svarer bestemt ikke til min tolkning af begrebet frisind. Det er fuldstændig det modsatte af frisind: Alle skal være, som vi selv er, eller som flertallet er, siger han til Altinget.

Undervisningsministeren har afvist at kommentere svaret over for Altinget. Hun oplyser dog, at hun efter sommerferien vil drøfte en ændring af reglerne med partierne fra folkeskoleforligskredsen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.