Kræftforskere kan ikke skaffe penge til lovende forskning i immunterapi

Mens kemoterapi kan holde ca. 10 pct. af modermærkekræftpatienter i live i to år, har knap 50 pct. af patienterne ifølge en række lovende forsøg udsigt til at være i live to år efter en ny og revolutionerende kræftbehandling, såkaldt T-celleterapi.

Alligevel har forskerne bag den nye behandlingsform overordentlig svært ved at skaffe forskningspenge fra medicinalindustrien til at udvikle behandlingen og få den godkendt herhjemme som standardbehandling. Det betyder, at kun ganske få patienter nu får tilbudt forsøgsbehandlingen med T-celle-terapi, selv om den – som beskrevet i Jyllands-Posten søndag – ifølge alle eksperter er særdeles lovende og i flere tilfælde har gjort forsøgspatienterne fri af kræft.

Ifølge professor og overlæge Inge Marie Svane, som står i spidsen for Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital, handler den manglende forskningsfinansiering om, at medicinalindustrien ikke har udsigt til fortjeneste, fordi den ikke kan tage patent på behandlingen.

»Industrien er ikke særligt interesseret i at støtte os, så det går utrolig langsomt med at få udviklet behandlingen og bragt den ud til patienterne. T-celle-terapi er svær at beskytte med patent, fordi behandlingen snarere er en behandlingsmetode frem for en medicinsk behandling, som industrien kan udvikle og patentere,« siger Inge Marie Svane.

I T-celle-terapi udtager lægerne immunforsvarsceller, T-celler, fra patientens krop, booster dem i laboratoriet og sætter cellerne tilbage i patienten igen, hvorefter kroppens eget immunforsvar bekæmper kræftcellerne.

Meget frustrerende

For at få ny medicin og ny behandling godkendt og frigivet til en bred patientgruppe, er der krav om, at forskerne gennemfører store randomiserede forsøg, hvor de bl.a. dokumenterer virkninger, bivirkninger, dosis.

»Når det gælder T-cellebehandling, ligger der allerede flere flotte små studier, der alle entydigt viser, at en meget markant andel af patienterne har effekt af behandlingen. Men vi kan ikke skaffe penge nok til at gennemføre det store randomiserede studie hurtigt nok. Det er frustrerende, for det betyder, at kræftpatienterne ikke har adgang til en lovende behandling.«

Forskerne er i stedet afhængige af økonomisk støtte fra fonde, forskningspuljer og offentlige midler, og de begrænsede midler rækker kun til at tilbyde en smal gruppe af forsøgspatienter behandlingen. Ifølge Inge Marie Svane viser Herlev-forskernes problemer, at der generelt er en uheldig forskningsfinansieringsstruktur omkring udvikling af nye behandlinger.

»Hele systemet er skruet sammen, så medicin- og behandlingsudviklingen ligger i regi af medicinalfirmaerne. Man har slet ikke processen for det i det offentlige, og det er et problem, når der er vigtig forskning, som industrien ikke har interesse i,« siger hun.

Også hos Kræftens Bekæmpelse er man bekymret:

»Vi har et særligt problem, når der ikke er patenter og langsigtede indtjeningsmuligheder i sigte for industrien, for så er det meget svært at få udvikling af behandlinger finansieret. Vi skal nok bidrage alt det, vi kan, men derudover bør staten og sygehusejerne putte deres forskningsmidler over i de forskningsområder, hvor der ellers ikke vil blive forsket,« siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Pedersen.

Han efterlyser, at de rabatter, som det offentlige har forhandlet sig til hos medicinalindustrien, går til at støtte bl.a. udviklingen af T-celle-terapi og immunterapi.

Sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S):

»Det er rigtig godt, at forskerne råber op om denne særlige udfordring, for danske patienter skal nyde godt af både nye produkter og behandlingsprincipper. Vi politikere skal være lydhøre.«