Børn, der krænker andre børn seksuelt, kan spottes før overgrebet

Sexovergreb: Tre af fire børn, der begår seksuelle overgreb, har ofte bekymrende adfærd længe inden overgrebet, viser en gennemgang af flere hundrede overgrebssager. Overgreb kan forebygges, fastslår en chefpsykolog.

Artiklens øverste billede
Børnene, der kommer i behandling på et af de tre behandlingscentre i landet, henvises via kommunernes socialforvaltninger. På centrene laver børnepsykologerne en psykologisk undersøgelse og taler med barnet og forældrene for at finde ud af, hvad baggrunden for den krænkende eller bekymrende adfærd er.

Omkring hvert tredje seksuelle overgreb mod børn begås af andre børn under 18 år, men mange af overgrebene kan undgås, hvis voksne omkring reagerer på de signaler, som de krænkende børn udsender forinden.

Det viser data fra et landsdækkende projekt på behandlingsenhederne JanusCentret, Projekt JUNO og Projekt SEBA, der er blevet til som led i regeringens overgrebspakke, og som dokumenterer, at tre af fire børn, der har begået overgreb mod andre børn, har udvist seksuelt bekymrende adfærd længe før, de begår selve overgrebet.

De tre behandlingscentre i hhv. København, Aarhus og Aalborg har gennemgået samtlige sagsakter fra de knap 90 børn, der de seneste to år er blevet henvist til behandlingscentre, fordi de har udvist seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd.

Samtidig har man gennemtrawlet JanusCentrets egen database over 400 krænkende børn, der har været i behandling på centret siden 2003. Og det viser sig begge steder, at der for 65-75 pct. af de krænkende børn ligger beskrivelser eller underretninger i sagsmapperne fra f.eks. børnehave, skole eller forældre, der forinden overgrebene har berettet om bekymrende, afvigende og ikke alderssvarende optræden hos barnet.

Det kan f.eks. handle om, at barnet er ekstremt optaget af sex, har usædvanlig stor viden om sex, onanerer offentligt, er seksuelt indladende over for børn eller voksne, presser andre børn til at klæde sig af eller lege doktorlege.

Lang optakt

»Man kan faktisk næsten altid på forhånd se, hvad der er ved at ske – hvis man ved, hvad man skal kigge efter. Et barn begår ikke seksuelle overgreb ud af den blå luft – der er en lang optakt til det. Og det er i den optakt, vi skal opfange barnets signaler og sætte ind, inden det udvikler sig til et egentlig overgreb over for andre børn,« siger JanusCentrets direktør og chefpsykolog, Mimi Strange.

De henviste børn på landets behandlingscentre er mellem 5 og 17 år, og næsten 9 af 10 er drenge. Hver tredje er henvist, fordi de har opført sig på en seksuelt bekymrende måde – uden at have begået egentlige overgreb – mens to tredjedele af de henviste børn altså har begået seksuelle overgreb mod andre børn.

»Vi vil rigtig gerne have børnene henvist, inden de forulemper og krænker andre børn. Det første overgreb er det vigtigste at forebygge, men desværre kan vi jo se i vores data, at der typisk først bliver reageret, når overgrebet er en realitet,« siger hun.

Ifølge Mimi Strange skal barnets alder altid tages i betragtning, når man skal vurdere, om barnet har en seksuelt bekymrende adfærd.

»Hvis en niårig ser porno og taler meget om sex, er der al mulig grund til at være bekymret og reagere. Men hvis det er en 15-årig i blussende pubertet, er man måske knap så bekymret. På samme måde bør alarmklokkerne ringe, hvis en femårig har viden om oralsex, mens de fleste teenagere ved, hvad dét handler om,« siger hun.

Børnene, der kommer i behandling på et af de tre behandlingscentre i landet, henvises via kommunernes socialforvaltninger. På centrene laver børnepsykologerne en psykologisk undersøgelse og taler med barnet og forældrene for at finde ud af, hvad baggrunden for den krænkende eller bekymrende adfærd er.

Er selv misbrugt

»I nogle tilfælde finder vi ud af, at barnet selv er blevet seksuelt misbrugt, at barnet er blevet slået eller er omsorgssvigtet. Det kan også handle om, at barnet har været vidne til overgreb eller vold, har set pornofilm, eller at barnet har udviklingsforstyrrelser, ADHD, autisme eller meget lavt selvværd. Der er mange varianter, og vi skal adressere det med en tilpas behandlingsindsats og rådgivning til de voksne.«

Der findes ingen præcise opgørelser over, hvor mange børn og unge der er udsat for seksuelle krænkelser og overgreb fra andre børn. En spørgeskemaundersøgelse fra 2009 blandt knap 4.000 15-16-årige elever i 9. klasse viste, at 5 pct. af drengene og 22 pct. af pigerne på et tidspunkt har haft uønskede seksuelle erfaringer med andre børn og unge eller uønsket seksuel kontakt med voksne. Og ifølge tal fra Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet begås ca. hvert tredje seksuelle overgreb mod børn af andre børn.

Ifølge JanusCentrets optællinger er kun ca. 15 pct. af centrets overgrebssager blevet afsløret af fagpersoner som pædagoger, lærere og socialrådgivere, der har taget børnene på fersk gerning eller har reageret på en mistanke og har fået ofret til at fortælle om overgrebene. I 60 pct. af tilfældene er overgrebet blevet kendt, fordi det krænkede barn selv har fortalt om det.

Hos Børns Vilkår understreger seniorkonsulent Bente Boserup, at voksne bør blive bedre til at reagere på børns afvigende seksualadfærd og krænkelser.

»Der er ingen tvivl om, at der er børn, der bliver ladt i stikken – både dem, der bliver krænket, og dem, som krænker. Begge grupper skal have hjælp, men det kræver, at vi voksne reagerer og tør tale med børn om tissemænd, seksualitet, grænser etc.,« siger hun.

Ifølge Bente Boserup viser de aktuelle sager om gymnasieelevers sex- og overgrebsvideoer på de sociale medier, at der er brug for at få snakket med børn på et meget tidligere tidspunkt om, at det er o.k. at sige nej, hvordan man kan sige fra, at det er vigtigt at respektere andres grænser og lytte til et nej.

»Jo tidligere vi taler med børn om det, jo bedre.«

Læs mere om seksuelle overgreb mod børn her:

Tandlæger kan opdage overgreb

Tandlægen er ofte den første, der kan blive opmærksom på omsorgssvigt eller overgreb. LÆS ARTIKEL

 

Eksperter: Incestofre kan ikke sige fra

Børn, der misbruges seksuelt af et familiemedlem, er ikke selv i stand til at standse overgrebene, og de har meget svært ved at betro sig til andre om, hvad der sker med dem. LÆS ARTIKEL

 

Fortællingen om Katja, der blev misbrugt af sin far, da hun var 9-24 år

»Det er vores lille hemmelighed,« sagde hendes far. Efter få minutter trak han bukserne op, kyssede hende godnat og sendte hende ind på sit værelse. LÆS ARTIKEL

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.