Fortsæt til indhold
Indland

På rundtur i Papes drømmesamfund

Jubilæum: De Konservative var tæt på at kysse spærregrænsen ved sidste valg. Nu fylder partiet 100 år og vil lave et nyt samfund frem mod år 2034. Lav, flad skat, hårdt arbejde og klassiske dyder er opskriften, mener formand Søren Pape Poulsen.

Jesper Hvass | Naja Dandanell

Søren Pape Poulsen stiger ud af bilen ved den rødstenede gård, der var hans barndomshjem. Med få hurtige skridt er gårdens nuværende ejer henne hos ham, ikke voldsomt begejstret for, at den konservative formand – igen – har tænkt sig at vise gården frem for pressen.

»I valgkampen bad jeg dig jo om at ringe, inden du kom forbi igen,« lyder det afdæmpet.