Fortsæt til indhold
Indland

De dyre unge mennesker

Ledighed: Det er dyrt for samfundet, når unge mister kontakten til arbejdsmarkedet, viser en analyse fra Rockwool Fonden. Løsningen er ikke ligetil, men både socialrådgivere og arbejdsgivere mener, at der er penge at spare ved at investere i en indsats allerede i folkeskolen. For den 22-årige Mads Gam Nielsen ser et praktikophold som tjener ud til at kunne ændre kursen i hans liv.

Morten Vestergaard

Om alt går som Mads Gam Nielsen gerne vil, er han på vej til at redde sig selv fra at blive en såkaldt udsat ung – og fra at blive en del af en endog meget stor udgift for samfundet.

Mads Gam Nielsen er 22 år og netop gået i gang med uddannelsen som tjener på Hotel- og Restaurantskolen i København. Men for blot nogle måneder siden var han på kontanthjælp…