Fortsæt til indhold
Indland

1921: Sådan blev kalorier, proteiner og fedtindhold en del af hverdagen

Ernæring: Første Verdenskrig, Emma Gad og lægen Mikkel Hindhede ændrede vores spisevaner.

Susanne Højlund, lektor i antropologi, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet

Holmens Kirke var fyldt den januardag i 1921. I Politiken beskrives begravelsesfølget sådan:

»Et Blik ned over de tæt besatte Stolerækker var som en Revy over de mangfoldige Mennesker, Fru Emma Gad i sit travle Liv kom i Berøring med. De kom fra alle Samfundslag, fra Hoffet, Diplomatiet, fra Kunstnernes Kredse og fra de Ukendtes, de Navnløses Lejre, unge Piger og ældre Damer, som ingen vidste Navn paa.«

Det var ikke en ubetydelig dame, der blev taget afsked med. Men bemærkelsesværdigt er det, at hendes død i den grad gjorde indtryk på både høj og lav.

Emma Gad (1852-1921) er ofte beskrevet som en kvinde, der plejede det bedre borgerskabs interesser, og som særligt satte sig spor med sin bog ”Takt og Tone” fra 1918. Bogen bygger på hendes omskrivning af den engelske bog ”Don’t”, som hun i 1886 udgav i en kort, fyndig dansk udgave, ”Man skal aldrig”, der var en næsten punktvis opremsning af »De almindeligste Fejl og Misgreb i Omgang og Sprog«.

Kvindens rolle

Hendes engagement i etikette og omgangsformer ses ofte som et kuriøst vidnesbyrd om en fjern fortid, udelukkende udspillet i et samfundslag, hvor der var herskab og tjenestefolk. Men går man i dybden med hendes utallige kronikker og teaterstykker, finder man noget andet. Hendes omfattende skribentvirksomhed og hendes arbejde som samfundsdebattør vidner ikke kun om et unikt engagement i bourgeoisiet, men også i arbejderklassen, kvindebevægelsen og faguddannelserne.

Hun var dybest set optaget af hjemmet og familien, men mest af alt af kvindens rolle som ansvarlig for hjemmets atmosfære og for hendes samtidige pligt til at være synlig i erhvervs- og samfundsliv. Grundlæggende var Emma Gads bidrag en hyldest til det sociale, og hendes mission var at afdække og beskrive de uskrevne regler og normer, som får samværet til at glide. En central social sammenhæng er måltidet, som hun gentagne gange vendte tilbage til i sine skriverier.

Om måltidets sociale regler siger hun i ”Takt og Tone”: »Lad Børnene fra en tidlig Alder sidde med ved Bordet for at lære at spise smukt. De Hovedregler for Spisning, som Børnene bør lære, er omtrent disse: Put aldrig Kniven i Munden. Smask ikke. […] Tal ikke med Munden fuld af Mad. Vis ikke Interesse for hvilken Ret det er, der bringes ind, før den bydes om. Ræk ikke noget over Naboernes Kuvert. Tag smaa Mundfulde og tyg Maden grundigt. Drik langsomt. Pas paa at række Andre, hvad de trænger til. Sid rank ved Bordet. Før ikke Konfekt eller Frugt med fra Bordet.«

Med disse opfordringer til at tage hensyn til fællesskabet blev bordskik og Emma Gad synonymer. Hun gjorde det muligt at forstå og diskutere mad og måltider som sociale begivenheder.

Ny ernæringspolitik

”Takt og Tone” blev udgivet ved slutningen af Første Verdenskrig. Danskerne havde i krigsårene levet med vareknaphed og rationering af fødevarer. Første Verdenskrig blev i hele Europa en anledning til nye former for ernæringspolitik, der i Danmark især blev sat i gang af lægen og samfundsdebattøren Mikkel Hindhede (1862-1945), som lagde grunden til den moderne danske ernæringsvidenskab. Nu blev mad til kost, og begreber som vitaminer, proteiner og fedtindhold blev en del af danskernes ordforråd.

Sang- eller selskabslege

Emma Gad kendte Hindhedes budskab og opfordrede i 1914 til at udnytte den nye ernæringspolitik og de knappe ressourcer til at udvikle nye former for socialt samvær under måltidet. Det kunne være at læse op for hinanden, synge eller lave selskabslege.

Første Verdenskrig og Hindhedes ernæringspolitik skabte en ny måde at forstå mad på. I årene efter eksploderede videnskaben om ernæring og fik en stærk indflydelse på husmoderens praksis. Den moderne husmoder skulle nu lære at sammensætte en kost ud fra nye videnskabelige principper med fokus på krop, sundhed og vægt. Kalorien var kommet for at blive, og måltidet fik nyt fokus. Nu handlede det ikke kun om, hvordan vi spiser sammen, men om, hvad vi putter i munden. Med Emma Gad døde en vigtig stemme som mod- og medspil til denne udvikling.

Se flere artikler i serien her.