1917: Dansk Vestindien blev solgt for 25 mio. dollars
Danmarks tid som kolonimagt sluttede, da amerikanerne købte Dansk Vestindien.
»Som lys der slukkes, et efter et gaar tropekolonierne ud af vor historie. Sidst og vel med dybest spor i moderlandets historie, Vestindien. Et romantisk skær med en egen vemodig lyskraft hviler over de danske tropelandes skæbne.«
Sådan beskriver Johannes Brøndsted, redaktør af Vore Gamle Tropekolonier, i 1952 salget af Dansk Vestindien. Et nostalgisk blik, der stadig præger danske fortællinger om den caribiske koloni.
For Danmark var 1917 afslutningen på et langt forløb, hvor landet skilte sig af med sine tropekolonier. Den nye sukkerroeindustri og afskaffelsen af slaveriet gjorde Dansk Vestindien urentabel, og allerede i 1867 forsøgte Danmark at skille sig af med kolonien. Men salgsplanerne gik i vasken flere gange.
Først efter Første Verdenskrigs udbrud kom der gang i forhandlingerne. USA frygtede, at en tysk invasion af Danmark og dermed også af Dansk Vestindien ville bringe tyske krigsskibe ubehageligt tæt på det amerikanske fastland.
Salgskontrakten blev underskrevet i december 1916 efter en folkeafstemning i Danmark, og øerne blev overdraget til USA den 31. marts 1917, kun en uge før at USA meldte sig ind i krigen. Udover de 25 millioner dollars opnåede Danmark ved salget USA’s accept af Danmarks krav på fuld suverænitet over Grønland.
Rykkede til Harlem
Den manglende danske interesse for Dansk Vestindien var til at tage og føle på for vestinderne. Leve- og arbejdsvilkårene i Dansk Vestindien var ganske enkelt elendige.
De mest ressourcestærke unge reagerede med massiv udvandring til andre caribiske øer og USA – ikke mindst til Harlem, hvor et helt lokalsamfund af danskvestindere efterhånden tog form. Flere blev indflydelsesrige intellektuelle, politikere og forretningsfolk.
De tilbageblevne protesterede mod den manglende danske indsats for at forbedre befolkningens kår. Fagforeningslederen D. Hamilton Jackson (1884-1946) rejste flere gange til København for at få den danske regering i tale. På en af disse rejser med stop i New York mødtes Jackson med emigrerede danskvestindere, der overbeviste ham om, at øernes fremtid ville være bedre sikret, hvis de blev del af USA.
Der blev aldrig holdt en formel folkeafstemning om salget på øerne. Det er stadig et af de væsentligste kritikpunkter, som de grupper på øerne, der kræver erstatninger, rejser mod Danmark. Det strider nemlig mod princippet om folkesuverænitet.
Der blev faktisk holdt en uofficiel afstemning om tilslutningen til USA. Den blev dog kun afholdt på St. Croix, og det er uklart, hvem der egentlig deltog. Den uofficielle afstemning giver dog et fingerpeg om, hvad et udfald af en officiel afstemning kunne have været. 4.027 stemte for en overdragelse til USA, 7 imod.
Mulighedernes land
Verden over blev USA set som mulighedernes land. USA, der selv blev skabt i et oprør mod den britiske kolonimagt, blev også regnet som spydspidsen i en afkolonisering af verden. USA var dog også kendt for sine raceadskillelseslove og uhyrlige lynchninger. Befolkningen i Dansk Vestindien afventede derfor overdragelsen af øerne med store forventninger, men også frygt og uro. De store forventninger til salget blev i de første mange år efter 1917 afløst af stor skuffelse. USA indsatte ikke et civilt styre før 1931, men overlod administration af øerne til flåden. Flåden tog fat på de elendige sundheds- og sanitetsforhold, men var samtidig præget af en dyb racisme, som befolkningen fik at føle. Først i 1927 fik vestinderne amerikansk statsborgerskab.
Efterhånden blev levevilkårene forbedrede. Overdragelsen i 1917 trækker dog stadig spor efter sig. Øerne figurerer fortsat på FN’s liste over ikke-selvstyrende territorier. Det betyder bl.a., at øernes befolkning ikke kan stemme ved de amerikanske præsidentvalg.
Derfor er arven efter 1917 stadig en levende del af De Amerikanske Jomfruøers historie.