1913: Kødproduktion inspirerede til fabriks-revolution
Samlebåndet sikrede et flow af produktionsdele til rette sted i rette mængde og dikterede produktionens tempo.
I 1913 blev samlebåndet taget i anvendelse på Ford Motor Companys fabrik Highland Park i Detroit. Samlebåndet sikrede et flow af produktionsdele til rette sted i rette mængde og dikterede produktionens tempo. Samlebåndet indgik i et masseproduktionssystem, der desuden bestod af en udstrakt brug af ombyttelige dele, funktionsopdelte arbejdsgange og en radikal standardisering af slutproduktet: den legendariske Ford T. Komponenterne i produktionssystemet var ikke nye. Grundlæggeren, Henry Ford (1863-1947), fandt inspiration i brugen af samlebånd i kødproduktionen i Chicago, men firmaet effektiviserede masseproduktionen yderligere. Både produktionstiden og prisen på Ford T blev derved kraftigt reduceret. I 1908 producerede man 10.000 Model T’er til en pris på 850 US dollars, men i 1923 kulminerede produktionen med 2 millioner eksemplarer, der hver kostede 290 US dollars. I 1927 rullede en ny bil ud fra samlebåndet hvert 27. sekund. Ford blev verdens største industrivirksomhed.
For Henry Ford var fordismen også en samfundsfilosofi. Masseproduktionen var forudsætningen for befolkningens individuelle frihed. Arbejdskampe og fagforeninger blev overflødiggjort, fordi produktionsapparatet kunne skabe en tilværelse frigjort fra slid og strid. I sin selvbiografi skrev Ford, at de fleste mennesker foretrak et arbejde, der ikke krævede fysisk eller mental anstrengelse. Faktum er dog, at de ansatte i stor stil flygtede fra det ensidige arbejde. Firmaet løste problemet ved at fordoble lønnen til uhørte 5 US dollars om dagen. Det betød, at langt færre sagde op, og arbejderne fik råd til at købe en Ford. Masseproduktion og masseforbrug var gensidigt understøttende.
Fordismen kom også under beskydning. For kritikerne var samlebåndet symbolet på en ”idiotfabrik”, hvor mennesket i krop og sjæl kom til at ligne masseproduktionens standardiserede, udskiftelige enheder. I filmen Moderne Tider fra 1936 spiller Charlie Chaplin (1889-1977) arbejderen, der forgæves kæmper for at følge samlebåndets opskruede tempo. Han går bersærk, bliver indlagt og vender til slut den moderne storbys fabrikker ryggen.
Ford blev en global eksportsucces. I Danmark blev fordismen indflydelsesrig som produktionsform og samfundsfilosofi. Fords reklamer solgte en drøm baseret på mobilitet, komfort og frihed. FDM’s blad, MOTOR, besang fordismens velsignelser og kaldte i 1914 Henry Ford den største eventyrdigter efter H.C. Andersen.
Også på produktionssiden indtog Ford Danmark. I 1919 åbnede firmaet en samlefabrik, og i 1924 blev et større anlæg indviet i Sydhavnen i København. Fabrikken forsynede det nordeuropæiske marked. Med sin moderne amerikanske arkitektur og produktionsform lignede den fabrikken i Detroit. Den producerede 225 biler om dagen. Ved indvielsen omtalte statsministeren, Thorvald Stauning (1873-1942), firmaet som et ”plejebarn”, Danmark ville sørge godt for. Som mange andre socialdemokrater delte han Henry Fords tro på masseforbrug som forudsætning for masseproduktion. Han fastholdt dog, at statsapparatet måtte bruges aktivt, hvis den industrielle modernisering skulle komme arbejderklassen til gode. På samlefabrikken i Sydhavnen måtte ledelsen – i modsætning til på Highland Park – også acceptere indgåelsen af kollektive overenskomster. Der var trods alt et stykke fra Detroit til Danmark.
Fords tilstedeværelse i Danmark var en succes, og først i 1966 ophørte fremstillingen af biler i Sydhavnen. I samfundsdebatten gled fordismens spørgsmål i baggrunden. Massefremstillingens frigørende effekter blev for senere generationer af danskere en selvfølgelig del af et moderne liv. Kritikken af fordismen dalede også. Reminiscenser genfindes dog i de forbigående bekymringer over arbejdsforholdene i massefremstillingscentrene fjernt fra Danmark og i en abstrakt frygt for forbrugersamfundets miljømæssige konsekvenser.