1912: Redningsaktion endte i dansk Grønlandsekspedition
De danske polarforskere blev i det 20. århundrede nationale helte.
”I Dag begynder Rejsen, den store Fart norden om Grønland, i Foraarssol og herlig Udfartsglæde. Hej, Kammerater, lykkelige Mænd paa Tærsklen til muntre Aabenbaringer! Morgenerne skal løfte Fligen for det store ukendte, og med Solen løber vi vore Længsler i Møde!”
Ordene stammer fra Knud Rasmussen (1879-1933) og indleder hans beretning om den 1. Thuleekspedition, som han og vennerne Peter Freuchen (1886-1957), Inukitsoq og Uvdloriaq gennemførte i 1912-13. De kørte i hundeslæde 1.000 kilometer over indlandsisen, fra Thule i vest til Danmarksfjorden i øst og siden samme vej tibage.
Egentlig var ekspeditionen noget af et hovsaprojekt. De to eventyrere Knud Rasmussen og Peter Freuchen havde begge tidligere været på ekspeditioner i Grønland, og Knud Rasmussen var opvokset i Jakobshavn, som Ilulissat dengang hed. I 1910 drog de så til Thule for at oprette en handelsstation. Deres plan var at skaffe kapital til at udforske de ukendte dele af Grønland. Det var imidlertid vanskeligt at samle penge nok. Men så hørte de, at kollegerne udi opdagelse Ejnar Mikkelsen (1880-1971) og Iver Iversen (1884-1968) var i vanskeligheder på østkysten, og over hals og hoved satte de derfor ud sammen. De fandt ikke Mikkelsen og Iversen, som selv nåede hjem i god behold, og de gjorde heller ikke opdagelser af betydning. Men deres eventyr dannede afsæt for yderligere hele seks Thuleekspeditioner i årene frem til 1933, hvorved verdens sidste ukendte områder blev kortlagt, og vigtig viden af naturvidenskabelig, kartografisk og antropologisk art blev indhentet. Især den 5. Thuleekspedition 1921-24 blev anset for værdifuld, idet Knud Rasmussen både kortlagde kystområdet fra Grønland over Canada og Alaska helt til Stillehavet og sammen med sine hjælpere fik kontakt med samtlige inuitgrupper i det store område.
Interessen for opdagelsesrejser havde allerede i århundreder været stor, og her i det sidste stormløb på det ukendte kunne danskernes hjerter ovenikøbet banke af national stolthed. De danske polarforskere blev i det 20. århundrede nationale helte. Størst af dem alle blev Knud Rasmussen og Peter Freuchen.
Grønlandsekspeditionerne skulle også sikre Danmarks ret til at besidde Grønland. De kendte dele af øen var opdelt i kolonier og organiseret, så den danske stat kunne få bedst muligt udbytte fra jagt, fiskeri og minedrift. Ejendomsretten var imidlertid truet af andre lande. De havde blikket rettet mod ikke-opdagede områder, som landene i kolonialismens tidsalder kunne gøre krav på, hvis de kom først. Så der var mere håndfaste interesser på spil end videnskabelige opdagelser. De første fire Thuleekspeditioners kortlægning blev afgørende for et dansk krav om at udstrække sin suverænitet til hele øen, hvilket blev anerkendt internationalt i 1921. Kun Norge hævdede fortsat sine interesser i Østgrønland, og først en dom i 1933 ved den internationale domstol i Haag gjorde endelig fuldt ud Grønland til et dansk regeret område.
Grønland blev administreret forsigtigt og igennem århundredet med et stigende ønske fra den danske stat om at forbedre livsvilkårene for de indfødte. Det måtte bare ikke koste staten, og alt initiativ skulle reguleres i et statsligt monopol, det var en forudsætning helt frem til 1940’erne. Omend det var en intention i grønlandspolitikken, at indbyggerne med tiden skulle overtage styringen af deres eget land, ønskede man fortsat kun at tildele dem begrænset indflydelse. Efter Anden Verdenskrig vandt en ny tankegang dog indpas. Der skulle nu være plads til mere privat initiativ, og staten skulle investere massivt i udvikling af den grønlandske økonomi og den indfødte grønlandske befolknings behov. Kursen blev sat frem mod den grundlovsændring, der i 1953 formelt set gjorde Grønland til et dansk amt.
Knud Rasmussen døde i 1933 og nåede aldrig at opleve et mere åbent Grønland, som han havde talt for. Peter Freuchen døde i 1957. Han måtte opgive polarforskningen, efter at han i 1926 mistede den ene fod, men han opnåede verdensberømmelse som forfatter, hollywoodskuespiller og amerikansk tv- og radiostjerne. Polarforskning var ikke det dårligste at kaste sig ud i på hans tid.