1908: Amerikansk tegneserie "hærgede landet som en pest"
Knold og Tot, de frække drenge, gjorde deres indtog i Ekstra Bladet i Danmark i 1906.
Knold og Tot, de frække drenge, gjorde deres indtog i Danmark i 1906. Det skete i Ekstra Bladet, men de slog først an, da ugebladet Hjemmet lancerede dem i september 1908. Det blev samtidig et gennembrud for de nye amerikanske tegneserier. Selv om Knold og Tot var blevet tilrettet den danske tradition med undertekster i fuld prosa i stedet for talebobler, gav serien alligevel længe anledning til mere end løftede bryn i pædagogiske kredse. ”De har hærget Landet som en Pest det sidste par Aar”, lød fx indledningen til en bandbulle fra 1911 i skolelærernes blad Folkeskolen. Og videre: ”Det er importeret fra Amerika, det meste af dette Makværk. Alle større amerikanske Aviser har et koloreret Søndagstillæg, spækket med slige rædselsfulde Billeder, hvis Indhold og underlagte Tekster er saa idéforladte og aandløse, at det er ufatteligt, vi Danske kan døje dem.” Forfatteren kaldte serierne for en ødelæggende gift for barnesjælen, og det havde ordentlige mennesker pligt til at bekæmpe.
I første omgang var der dog større røre om de ligeledes amerikanske Nick Carter-kriminalhæfter, der også kom til landet i 1908. Dem blev der raset meget imod, og protesterne rakte fra højborgerlige kredse i Berlingske Tidende til de oprørske socialdemokratiske ungsocialister. Strengt taget skilte hverken hæfternes form eller fortællingernes indhold sig alverden ud, men modsat anden serielitteratur blev Nick Carter stærkt klandret for at være fyldt med vold og drab og for at hylde forbrydelse. Begge dele var forkerte og afslørede, at kritikerne ikke selv havde læst en Nick Carter-historie. Der var ellers nok at vælge imellem, for i løbet af 1908 udkom der 70 titler på dansk. Undertitlen var hver gang Amerikas største opdager, hvorefter der fulgte en spændende titel på den aktuelle, afsluttede historie. Underneden var den oprindelige amerikanske forside trykt – i flere tilfælde inklusive den amerikanske titel. Måske var det den demonstrative skiltning med produktets amerikanske natur, som gjorde udslaget. Det blev i hvert fald indimellem noteret som en af de slemme ting ved det.
Detektiven Nick Carter blev langt ind i 1920’erne ved med at være et skræmmebillede og et synonym for læsning, der var skadelig for børn og unge. Man kaldte simpelthen ofte den slags for ”Nick Carter-litteratur”. Allerede ved en relancering af nogle af hæfterne i 1913 var efterspørgslen dog dalet betragteligt, og selvom Nick Carter senere jævnligt dukkede op igen, både før og efter besættelsen, kom han aldrig mere for alvor i kulturvogternes søgelys. Det gjorde Knold og Tot heller ikke, selvom de blev et uafbrudt indslag i Hjemmet helt frem til vore dage og for øvrigt også har haft deres eget årshæfte siden 1911. Der kom så mange andre underholdningsprodukter, kritikerne kunne kaste sig over.
Det 20. århundrede bød nemlig på en lind strøm af nye underholdningstilbud, som blev forbedret både teknisk og formmæssigt. Filmen og grammofonen blev store tjenere for den fremstormende underholdningskultur, men det gjorde ugebladene også. De voksede i omfang, fik fotos og farver og fik lettere tilgængeligt layout. Det samme gjorde den underholdende del af bogmarkedet. Lige før krigen så de første tegneseriemagasiner med blandet indhold dagens lys, og sådan blev verden bestandig beriget, i takt med at købekraften steg, og der blev mere fritid. Udviklingen blev kun moderat hæmmet af besættelsen, og der gik ikke lang tid efter fredens tilbagevenden, før popkulturen accelererede yderligere.