Vindstød med over 142 km/t ramte det centrale Jylland
Ifølge vagthavende ved Vejrtjenestecenter Karup stiller det voldsomme vejr lige så stille af og bevæger sig østover.
Stormen Gorm har søndag aften medført særdeles blæsende vejr i hele landet.
I Karup, der ligger i det centrale Jylland målte man kl. 19.50 vindstød med 77 knob, hvilket svarer til omkring 39,5 m/s, der er langt over grænsen for vindstød af orkanstyrke, som lyder på 32,5 m/s.
Det oplyser vagthavende ved DMI Vejrtjenestecenter Karup søndag aften.
»Det har virkelig, virkelig været voldsomt. Middelvinden var på 45 knob,« siger hun og tilføjer:
»Vi har faktisk målt en en middelvind, der var endnu højere og på hele 49 knob«.
Ifølge den vagthavende stilner det voldsomme vejr lige så stille af og bevæger sig østover.