Se med, når dommen falder i sag mod hjertelæge
Københavns Byret afsiger kl. 13 dom i straffesagen mod overlæge, dr. med. Peer Grande, som er tiltalt for groft bedrageri for mere end 2,6 mio. kr. Jyllands-Posten sender direkte tv fra retten, så du på jp.dk kan følge med.
Anklageren har krævet den 64-årige hjertelæge idømt en ubetinget fængselsstraf på ikke under to år for misbrug af forskningsmidler til private formål, mens forsvarerens påstand går på frifindelse.
Peer Grande var ansat på Rigshospitalet, da han i juni 2013 blev politianmeldt og hjemsendt som følge af Jyllands-Postens afsløringer. Han arbejder i dag på Nykøbing Falster Sygehus.
Han har erkendt i en lang række tilfælde at have brugt forskningsmidler til private formål, men kræver altså at blive frifundet.