Menneskerettigheder cementeres, og pornografien frigives
Ytringsfrihed er ikke længere kun en beskyttelse af den politiske debat.
Censuren under Anden Verdenskrig viste, at ytringsfriheden var groet fast i Danmark. Der var ikke længere tvivl om, at man skulle have lov til at kritisere autoriteterne og diskutere magten.
De seneste år har man diskuteret, om man skal afskaffe forbuddet mod racisme og forbuddet mod blasfemi.
I årene efter krigen blev ytringsfriheden i Grundloven suppleret med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder. Begge steder skrev man, at alle mennesker har ret til egne meninger og til at ytre sig frit og uden indblanding fra myndigheder. I forhold til Grundloven blev ytringsfriheden udvidet, da begge konventioner også giver retten til at modtage informationer – dvs. at ingen regering må forhindre ytringer i at komme frem til borgerne, f.eks. ved at begrænse internettet, satellit-tv etc.
I Danmark er opfattelsen af ytringsfriheden også blevet udvidet. I starten var den ment som en mulighed for at blande sig i den politiske debat og som en kontrol med autoriteterne. Siden Anden Verdenskrig – og specielt siden ungdomsoprøret i 1960’erne – er man kommet nærmere til den opfattelse, at alle ytringer skal tillades, også selvom der ikke er noget politisk indhold.
Det har bl.a. betydet, at Danmark i 1969 blev det første land i verden, hvor man lovligt kunne vise billeder med pornografi. Det er blot én del af den liberalisering af ytringsfriheden, som har fundet sted – altså at mere og mere bliver tilladt og normalt at vise og sige.
I dag debatteres brugen af ytringsfriheden f.eks. omkring "sladderbladene", dvs. magasiner med historier om kendte menneskers privatliv. Opfattelsen af privatlivets fred har ændret sig, og både kendte og ukendte mennesker må nu finde sig i en langt mindre beskyttelse, end da ytringsfriheden blev tænkt.
De seneste år har man diskuteret, om man skal afskaffe forbuddet mod racisme og forbuddet mod blasfemi. Der har også været meget debat om frivillig censur, altså om medierne selv lader være med at udtrykke sig frit, fordi de er bange for at fornærme nogen – eller er bange for de voldelige konsekvenser, som ytringer kan have. Denne diskussion er en konsekvens af f.eks. Jyllands-Postens Muhammed-tegninger.
Ytringsfrihed er ikke længere kun en beskyttelse af den politiske debat. Det er blevet til en beskyttelse af næsten alle ytringer.
Arbejdsspørgsmål
- Kender du eksempler på lande eller regeringer, som forhindrer borgerne i at modtage informationer frit?
- Hvorfor betød ungdomsoprøret i 1960’erne noget for ytringsfriheden?
- Hvad synes du om den moderne udvikling af ytringsfriheden?