Borgmester: Islamisk Stat rekrutterer unge københavnere på de sociale medier

Islamisk Stat har stort held med at hverve unge københavnere via sociale medier, mener Københavns Kommunes integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R).

Hun underbygger sin påstand med tal, der viser, at kommunen nu får markant flere advarsler om unge mænd, der er i risiko for at blive indfanget af Islamisk Stat. Kommunens indsats for at forhindre unge i at melde sig under Islamisk Stats faner er steget tilsvarende.

I de seneste 18 måneder har Københavns Kommune fået 109 henvendelser om tegn på radikalisering hos unge mænd. Kontakterne kommer fra bekymrede forældre, lærere og pædagoger. Aarhus Kommune har modtaget 83 henvendelser alene i år. Det viser opgørelser, som landets to største kommuner har lavet for DR.

I mange tilfælde skrider kommunerne til handling.

I København griber kommunen ind i én ud af tre henvendelser for på den måde at forhindre, at ekstreme holdninger ender med at blive til ekstreme handlinger. Af de 109 henvendelser kommunen fik i de forgangne 18 måneder, har den i 35 tilfælde iværksat et forløb for at forhindre yderligere radikalisering.

Alene i 2015 har Københavns kommune modtaget lige så mange henvendelser om radikalisering som i hele perioden fra 2010 til 2013, altså fire år.

Anna Mee Allerslev, beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, mener blandt andet, at stigningen afspejler, at Islamisk Stats rekrutterings-kampagner på de sociale medier er blevet langt mere aggressiv.

»Islamisk Stat er ekstremt dygtig og ubehageligt beregnende i sin rekruttering af unge krigere. De er enormt hurtige i deres propaganda, og de afsætter rigtig mange ressourcer i forsøget på at nå de unge. Det er det, vi er oppe imod,« siger hun.

Men det foregår ikke bare på nettet. Den rent fysiske rekruttering som lokker unge ud i yderliggående miljøer, er også tiltaget, mener Anna Mee Allerslev.

Det stigende antal henvendelser fra blandt andet bekymrede forældre er ikke nødvendigvis et udtryk for, at der er sket en stigning i antallet af radikaliserede unge. Stigningen afspejler formentlig, at kommunen er blevet mere synlig i sin indsats imod radikalisering, påpeger borgmesteren.

Men Anna Mee Allerslev mener, at antallet af radikaliserede unge er højere end det, som Københavns Kommune har kendskab til.

»Når så mange møder op til begravelsen af Omar Hussein i februar, så må vi nok erkende, at der er en del mørketal,« siger hun.

Det er meget forskelligt, hvad det er for nogle tegn på radikalisering, de unge udviser, når kommunen modtager bekymringshenvendelser.

»Det kan være alt lige fra, at den unge begynder at udvise ændret adfærd, trække sig væk fra sociale relationer og lukke sig inde i sig selv. Det kan både være fysisk og mentalt. Eksempelvis hvis de unge begynder at pjække fra skole og dropper fritidsaktiviteter. Det kan også være, hvis den unge pludselig bliver meget troende,« fortæller Anna Mee Allerslev.

Hun understreger samtidig, at der ikke er noget galt i, at man er meget troende, eller at unge eksperimenterer med deres tro eller holdninger. Men det kan være en medvirkende årsag til, at en lærer eller en pædagog bliver bekymret. Derefter skal kommunen vurdere, om der ligger mere i adfærdsændringen.

»Vi ved mere og mere om de unge, men samtidig finder vi ud af, at billedet er meget komplekst«, siger hun.

I de tilfælde, hvor kommunen vælger at skride ind, sættes en række sociale foranstaltninger i værk. Ofte vil en mentor eller psykolog tage en snak med den unge. Desuden tilbyder kommunen en familiecoach, fordi erfaringer viser, at familien er vigtig i arbejdet med at få den unge på ret kurs.

Derudover videreuddanner kommunen de medarbejdere, der i forvejen har kontakt til de unge. Dels så de bliver endnu bedre til at vurdere, hvornår den unge er i risiko for radikalisering, dels så de bliver bedre til at etablere kontakten til den unge og hans forældre.

Selv om kommunerne har oplevet en voldsom stigning i henvendelserne om radikalisering, kan man ikke konstatere, at der er sket en tilsvarende stigning i antallet af unge radikaliserede. Det påpeger René Karpantschof, der som ekstern lektor ved Københavns Universitet forsker i politiske bevægelser.

»Der er heldigvis lang vej fra politiske udsagn til decideret politisk vold,« siger han.

Alligevel er det godt, at sætte fokus på radikalisering, mener han.

»Det er en vigtig diskussion, for der er radikalisering i Danmark, og der er omkostninger for dem, som bliver involveret.«

»Men man er også nødt til at diskutere det i sammenhæng med, hvordan samfundet egentlig fungerer, og hvornår demokratiet svigter. For hvad er det, der gør, at unge tager sagen i egen hånd? Hvis den dimension mangler, risikerer man at tale ned til de unge,« siger René Karpantschof.

Han siger, at det er utroligt svært at pege på et mønster i forhold til, hvem der er i risiko for at blive radikaliseret.

»Det er ikke kun udsatte og marginaliserede unge, som lever på kanten af samfundet. Det er også relativt velfungerende unge, som lige pludseligt kan ændre adfærd. Det, vi ved, er, at det typisk er en hændelse, der forstyrrer den unges verden negativt. Det kan for eksempel være større samfundsmæssige konflikter,« fortæller han.

Men det kan være svært at nå ind til de unge, mener han.

»Mange af de, som har radikale holdninger, mener det alvorligt, og ser de kommunale programmer som magthavernes forlængede arm, og det er et problem,« siger forskeren.

Det er svært at måle effekten af kommunernes indsats og altså sige noget præcist om, i hvor høj grad det lykkes at forhindre Islamisk Stat i at rekruttere unge danskere krigere.

»På trods af gode intentioner, så er det virkelig svært at nå dem, det handler om,« påpeger René Karpantschof.